Anklager: Der er ikke tale om en 14-årig pige, som frivilligt gik med til sex

Der er ingen vidner til de tre voldtægter, som angiveligt er fundet sted hjemme hos en 14-årig pige i februar. Derfor skal dommere og nævninge vurderer, hvem der virker mest troværdig i sin forklaring. Arkivfoto

Anklager: Der er ikke tale om en 14-årig pige, som frivilligt gik med til sex

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anklager Susan Nielsen rådede nævninge og dommere til at stole på den 14-årige piges forklaring i voldtægtssagen. I sidste ende er det et spørgsmål om ord mod ord.

Vejle: Fredag morgen klokken 9.30 får en 29-årig vejlenser at vide, om han er dømt skyldig i tredobbelt voldtægt af en 14-årig pige.

Selv siger han, at de havde samleje to gange, og at pigen indvilligede helt frivilligt.

Hun har til gengæld forklaret, at hun tre gange blev tvunget til at dyrke sex med den 29-årige - både vaginalt, analt og oralt.

- Sat på spidsen er det, vi har at gøre med, en sag, hvor det er ord mod ord, indledte anklager Susan Nielsen sin procedure torsdag formiddag.

Hun påpegede, at voldtægtssager som regel ikke har nogen vidner ud over de to involverede parter. Det gør sig også gældende i denne sag.

Men, slog anklageren fast, selvom der måske mangler brikker af information i det samlede puslespil, som udgør sagen, så har der efter anklagemyndighedens opfattelse fundet tre voldtægter af den 14-årige pige sted i dagene mellem den 24. og 26. februar i år.

Stor størrelsesforskel

Anklageren påpegede, at den magtanvendelse, som finder sted i forbindelse med en voldtægt, ikke behøver at bestå i deciderede slag og direkte trusler.

- Det kan også være mekanisk tvang, fastholdelse, at tvinge ben fra hinanden og hive tøjet af den anden person. Og når det drejer sig om voldtægt af børn, er kravet til tvang tilsvarende lavere, forklarede anklageren.

Hun viste dommere og nævninge et billede af den 14-årige pige - en spinkel pige på omkring 150 centimeter - og bemærkede, at størrelsesforskellen i sig selv mellem pigen og den over 180 centimeter høje tiltalte udløser en underliggende trussel i sig selv.

- Hun fortæller, at hun fjerner hans hænder fra hendes skridt, svarer nej, da han spørger, om hun synes, det er dejligt, hiver sine hænder til sig, da han trækker dem ned mod hans skridt, beder ham om at stoppe og forsøger at skubbe ham væk. Hun ønsker ikke at være seksuelt sammen med tiltalte, understregede anklager Susan Nielsen og fortsatte:

- Samtidig forklarer hun, at han bliver sur, da hun prøver at gøre modstand. Derfor råber hun heller ikke op, fordi hun er bange for, at han skal blive sur og holde hende for munden.

Det blev for meget

Anklageren fortsatte sin procedure med at gøre opmærksom på, at hvis samlejerne havde været noget, pigen selv havde haft lyst til og deltaget frivilligt i, så havde hun næppe betroet sig til sin mor allerede samme dag, som den tredje episode fandt sted.

- Hun fortæller, at hun flere gange i løbet af weekenden ville sige noget til sin mor, men følte, at det var hendes skyld, fordi hun havde ladet ham komme ind på sig værelse. Men efter sidste gang blev det for meget for hende, sagde anklagerne og spurgte:

- Hun har tidligere sagt til sin mor, at han har rørt hende på en måde, hun ikke ville have. Hvis hun har sagt sådan, skulle hun så tre dage i træk frivilligt indlade sig i det her?

Den 29-åriges forsvarer slog i sin procedure på, at hendes klient fra starten har erkendt at have dyrket sex med den 14-årige.

- Hvis han var skyldig i voldtægt, ville det være naturligt at nægte det hele, men han fortæller tingene, som de er sket, uden at tænke på konsekvenserne på den lange bane.

Det sidste ord i sagen fik den 29-årige:

- Jeg har ikke voldtaget nogen, sagde han med svag stemme, inden nævninge og dommere trak sig tilbage for at afgøre skyldspørgsmålet.

Anklager: Der er ikke tale om en 14-årig pige, som frivilligt gik med til sex

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce