Betjente jagtede bøller på knallert - og havde bødeblokken fremme 105 gange

De larmer, sidder to på én knallert og udstråler en her kommer jeg-attitude - derfor er politiet i ny og næ særligt på udkig efter lovbrydere på tohjulede køretøjer. Arkivfoto

Betjente jagtede bøller på knallert - og havde bødeblokken fremme 105 gange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet mødte talstærkt op i byens såkaldte særligt udsatte boligområder. Fokus var på knallertbøller, som ifølge leder af hunde- og færdselsafdelingen skaber utryghed blandt vejlenserne.

Vejle: Nogle knallertførere gør vejlenserne utrygge.

Det er Sydøstjyllands Politi godt klar over, og derfor har man med måneders mellemrum særligt fokus på dem.

Onsdag var det blevet tid igen, og her mødte betjente talstærkt op i byens såkaldt særligt udsatte boligområder for at spejde efter lovbrydere.

- Det var en større indsats, som vi jo har med mellemrum. Vi var især til stede i Finlandsparken, i Løget Høj og på Løget Center samt Moldevej, fortæller Jesper Engelund fra Sydøstjyllands Politi.

Han er fungerende vicepolitiinspektør og leder af hunde- og færdselsafdelingen og forklarer, at ordensmagten til tider bliver kontaktet af borgere, som føler sig generet af folk på de tohjulede køretøjer.

De larmer, kører for hurtigt, sidder to på én knallert og har ellers en attitude, som siger, at de er ligeglade med andre.
Jesper Engelund, fungerende vicepolitiinspektør og leder af hunde- og færdselsafdelingen

Flere bilister i fedtefadet

- Meldingen er, at de larmer, kører for hurtigt, sidder to på én knallert og har ellers en attitude, som siger, at de er ligeglade med andre omkring dem, tilføjer Jesper Engelund.

Politiet fik da også travlt fra middag og frem til den tidlige aften. I det tidsrum udskrev man ikke færre end 105 bøder til chauffører, som ikke overholdt hastighedbegrænsningen, kørte over for rødt lys i kryds og ikke brugte sele.

For langt de fleste, som kom i fedtefadet, endte med at være bilister.

- Jeg kan ikke vide det med sikkerhed, men min fornemmelse er, at vi ikke længere har så mange sager om knallerter længere. Måske er de ikke ligeså populære som tidligere. Uanset omhandlede kun tre sager knallertførere, siger Jesper Engelund.

Politiet var også til stede med hastighedkontrol på Horsensvej.

Betjente jagtede bøller på knallert - og havde bødeblokken fremme 105 gange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce