Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Blæste ind i bro: Fastklemt lastbil fyldt med DR bigbands instrumenter

Den fastklemte lastbil er fra DR's dramaafdeling. Foto: Yilmaz Polat.

Blæste ind i bro: Fastklemt lastbil fyldt med DR bigbands instrumenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle: Chaufføren bag rattet i en lastbil fra DR's Medieproduktionen i København overvurderede fredag eftermiddag enten frihøjden under broen i Skovgade i Vejle eller undervurderede sin egen bils størrelse.

I hvert fald satte bilen sig ubehjælpeligt under broen.

I første omgang oplyste DR, at bilen var fra DR Drama, men det viser sig nu, at lastbilen blev brugt til at transportere instrumenter for radioens bigband og at den var på vej til Holstebro, da uheldet skete.

- Big bandet spillede i Vejle torsdag og chaufføren havde overnattet på et hotel i byen og derfor skulle han under broen for at komme videre til Holstebro, hvor bigbandet spiller koncert klokken 20 i aften. Bilen og instrumenterne er i øvrigt nu nået frem til Holstebro, oplyser Kim Andersen fra DR Medieproduktion

Ifølge Kim Andersen kunne både chauffør og bil køre videre efter uheldet.

- Det er klart, at han var lidt rystet, men både han og instrumenterne har det godt, siger Kim Andersen, der tilføjer, at chaufføren til ham har fortalt, at den pågældende bro er dårligt opmærket.

Bigbandet fortsætter i øvrigt sin turne i morgen i Sønderborg i koncertrækken At The Sands, som bigbandet spiller sammen med solist Curtis Stiger.

I forbindelse med uheldet blev togtrafikken mellem Vejle og Jelling indstillet i en times tid.