Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Borgmester om millionstøttet tv-station: Vi har truffet de nødvendige forholdsregler

DanmarkC TV er kendt for at være en flittig station, der dækker alt fra uheld til begivenheder i byen. Arkivfoto

Borgmester om millionstøttet tv-station: Vi har truffet de nødvendige forholdsregler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturstyrelsen giver årligt 800.000 kroner - Fredericia Kommune gav 250.000 i 2015 og 350.000 i 2016.

Fredericia: DanmarkC TV blev etableret i 2012. Indtil videre har den afleveret regnskaber for 2014 og 2015 til Kulturstyrelsen. Det er et krav for at opretholde støtte til produktion af ikke kommercielt tv.

Inden for de seneste år har stationen fået 800.000 kr. i støtte fra Kulturstyrelsens mediepulje, og samtidig fået 250.000 kroner i 2015 fra Fredericia Kommune og 350.000 kr. i 2016. Det fremgår af en aktindsigt, som Fredericia Dagblad har anmodet om i kommunens aftaler og støtte til tv-stationen.

Ansøgningerne er underskrevet stationslederen, som også i 2015 var formand for bestyrelsen i DanmarkC TV. I dag fremgår det af DanmarkC TV's hjemmeside, at formanden hedder Jørn Frank.

Fredericia Kommune og tv-stationen indgik i forbindelse med kommunen støtte til indkøb af udstyr til at sende direkte tv en aftale om, at stationen skal sende.

SF-gruppeformand kendte til dom: Folk skal have lov at komme videre

Armslængde-princip

Borgmester Jacob Bjerregaard (S) fastslår, at aftalerne med DanmarkC TV er af ren administrativ karakter.

- Vi har på budgettet fastlagt en mediepulje, men det er lagt over til administrationen at beslutte, hvem der skal bevilges hvad. Det skal vi ikke som politikere blande os i, siger Jacob Bjerregaard.

Men i december blev han og kommunens ledelse bekendt med, at der kunne være et problem i forhold til DanmarkC TV.

- Vi blev oplyst, at der var en politiefterforskning i gang, og det betød, at vi straks pålagde administrationen at træffe de nødvendige forholdsregler. Vi ved stadig ikke, hvad der er op og ned, men så længe efterforskningen kører, så skal administrationen forholde sig til det, siger Jacob Bjerregaard.

Partier orienteret

Byrådets partier er blevet orienteret om efterforskningssagen.

- Vi har ladet det være op til de enkelte partier at afgøre, hvordan de vil samarbejde med stationen. For mit partis vedkommende har vi valgt ikke at være en del af sendefladen, så længe politiet efterforsker, siger Jacob Bjerregaard.