Brødre gemte masser af narko i campingvogn i Give: Formentlig på grund af kokain-gæld

Politiet mener, at to vejleniske brødre opholdt sig på Give Campingplads, hvor de i en campingvogn opbevarede, pakkede og leverede narko til flere personer. Arkivfoto

Brødre gemte masser af narko i campingvogn i Give: Formentlig på grund af kokain-gæld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En sag om besiddelse og salg af store mængder narko fra blandt andet campingpladser i Brande og Give er for retten i disse dage. Onsdag fik flere af de seks tiltalte mulighed for at udtale sig.

Vejle/Give: Hvem har lyst til at tage ansvaret for kilovis af amfetamin, flere tusinde ecstasypiller og anseelige mængder kokain?

Det var der ikke rigtig nogen, der meldte sig frivilligt til, da tre af de tiltalte i sagen om opbevaring og videresalg af narko fra blandt andet campingvogne i Give og Brande skulle afgive forklaring i retten onsdag.

Politiets formodede hovedmand, en 28-årig mand, der boede i Vejle før sin anholdelse, mente i al fald ikke, at han kunne stilles til ansvar.

- Jeg var bare rigtig dum at sige ja til en nær kammerat og hjælpe ham med at passe noget af hans forretning i form af stoffer, forklarede den 28-årige.

Han uddybede, at hans rolle var at være tovholder for et vejlensisk brødrepar på henholdsvis 28 og 32 år.

Brødrene var blevet placeret i en campingvogn på campingpladsen i Give af en bagmand, hvis identitet den 28-årige ikke ville komme nærmere ind på i vidneskranken.

"Nørre-Snede-manden" forklarede sig også
Ud over den formodede hovedmand og den ene af de vejlensiske brødre afgav en 35-årig tiltalt mand også forklaring onsdag.Han er blandt andet tiltalt for at have taget imod 312 gram kokain fra de to vejlensiske brødre.

Han nægtede dette forhold, men erkendte at have været i besiddelse af amfetamin, da hans hjem i Nørre-Snede i april 2018 blev ransaget. Han forklarede, at de 30,44 gram var til eget forbrug.

Desuden fortalte han, at han af og til havde kørt den formodede hovedmand rundt til forskellige steder.

Pakkede og leverede narko

- Jeg havde bare fået at vide, at jeg skulle styre dem og sørge for, at de havde det godt, forklarede den 28-årige og tilføjede:

- Nogen skrev beskeder til mig, og jeg skulle så sende beskederne videre til dem alt efter, hvad opgaven var; Om det var en bil, der skulle pakkes og køres et sted hen, eller en pakke, der skulle sendes.

Den 28-årige formodede hovedmand kunne oplyse, at han som tak for hjælpen til sin gode ven, som han altså ikke ville angive, havde fået betalt en tur til Holland foruden udbetaling af 10.000 kroner to gange.

Hvorfor den 28-årige studerende tilsyneladende også havde været både i Vietnam, på Island, i Istanbul, Dubai, Marokko og Malmø inden for kort tid i 2017, kom der ingen forklaring på.

Hvorfor han - ifølge politiet - også var i besiddelse af bitcoins til en værdi af cirka 2,8 millioner kroner ved sin anholdelse, forklarede han med, at han siden 2013 havde været optaget af at investere i denne virtuelle valuta. Han havde blandt andet investeret med penge, som han havde arvet fra sin mormor, fortalte han.

Trak tilståelse tilbage

De to vejlensiske brødre, som den 28-årige mand skulle styre, var ikke nær så fortællelystne som ham.

Den yngste bror har nægtet at udtale sig i sagen, mens den ældste kun kom med en meget sparsom forklaring i retten onsdag.

Han har ellers tidligere tilstået store dele af den tiltale, der er blevet rejst imod ham. Men han forklarede, at det kun skyldtes, at han var blevet stillet i udsigt, at hans sag ville blive behandlet hurtigt, at dommen ville blive reduceret, og at han ville blive placeret i samme arrest som sin bror.

Han forklarede i retten, at han derfor bare havde talt politiet efter munden, da han afgav sin oprindelige forklaring. Nu kunne han kun huske meget få detaljer om tiden i campingvognen i Give. Og hovedparten af det, han tidligere havde forklaret om narkoen og om, hvordan den var havnet i campingvognen, ville han nu ikke udtale sig om.

Vi snakkede ikke så meget

Dog ville han gerne erkende, at han havde kørt rundt med den formodede hovedmand. Hvorfor denne havde brug for de mange lift, vidste han ikke præcis.

- Jeg snakkede ikke så meget med ham under turene, forklarede han.

Anklager Tanja Mikkelsen præsenterede vejlenseren for hans egen oprindelige forklaring om, at han var endte sammen med sin bror på campingpladsen i Give, fordi begge brødre stod i narkogæld til den 28-årige formodede hovedmand.

Det ville han ikke udtale sig om. Han erkendte blot, at han og broderen begge havde haft et kokainmisbrug med gæld til følge.

Samtidig erkendte han, at de 51,3 gram kokain og de 1852 ecstasypiller, som politiet fandt, da de kom for at ransage brødrenes campingvogn den 19. november 2017, tilhørte ham.

Sagen fortsætter torsdag, hvor to mænd, der allerede er idømt henholdsvis fem og 10 års fængsel i samme sagskompleks, skal afgive forklaring.

Brødre gemte masser af narko i campingvogn i Give: Formentlig på grund af kokain-gæld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce