Far frifundet for vold. Datter ville ikke vidne

Manden blev frifundet ved Retten i Kolding. Arkivfoto

Far frifundet for vold. Datter ville ikke vidne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle: En 41-årig mand blev tirsdag ved Retten i Kolding frifundet for at have begået vold mod sin i dag 17-årige datter.

Ifølge anklagemyndigheden havde faderen ellers i en periode fra februar 2015 frem til juni 2017 på en adresse i Grønnedalen slået sin datter flere gang med flad hånd i ansigtet og revet hende i håret.

Men under retssagen ønskede datteren ikke at udtale sig.

- Derfor løb sagen ud i sandet, fortæller den 41-åriges forsvarer Jesper Gad.

Han protesterede nemlig, da anklagemyndigheden i stedet ville have en repræsentant fra pigens skole i vidneskranken og fortælle om de voldsepisoder i hjemmet, som pigen angiveligt tidligere havde fortalt sin lærer om.

- Men når pigen ikke ønsker at vidne, er skolelæreren omfattet af sin tavshedspligt, forklarer Jesper Gad.

Derfor endte sagen med, at anklagemyndigheden selv nedlagde påstand om frifindelse af den 41-årige.

Far frifundet for vold. Datter ville ikke vidne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce