Far ruskede datter i døden for at genoplive hende - men var han også voldelig ved andre lejligheder?

Ankesagen begyndte i Vestre Landsret i Viborg mandag morgen og forventes afsluttet onsdag eftermiddag. Arkivfoto: Preben Madsen

Far ruskede datter i døden for at genoplive hende - men var han også voldelig ved andre lejligheder?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

26-årige Simon Randeris er allerede i byretten blev kendt skyldig i sin datters død. Men ifølge anklagemyndigheden bør straffen skærpes til seks års fængsel og henter ammunition i en ny vurdering fra Retslægerådet.

Vejle/Viborg: Babyen havde flere skader i hovedet - en frisk og en af ældre dato. Men hvem påførte især sidstnævnte?

Det lader til at blive hovedspørgsmålet i sagen mod Simon Randeris, der i disse dage foregår i Vestre Landsret i Viborg.

For lidt over et halvt år siden - 2. oktober 2017 - blev den 26-årige mand ved Retten i Kolding idømt tre år og seks måneders fængsel for vold mod sin seks uger gamle datter med døden til følge. Siden har anklagemyndigheden anket, fordi den mener, at tiltalte i første omgang slap alt for billigt og bør have en længere straf.

Simon Randeris blev da kendt skyldig i at stå bag læsioner, som han ifølge eget udsagn må have påført spædbarnet, da han i et anfald af panik forsøgte at ruske liv i hende.

Det viser jo tydeligt, jeg ikke kunne beskytte hende ordentligt som far.
Simon Randeris, tiltalte
Kan give op til 10 års fængsel
Under §246 i straffeloven står: "Har et legemsangreb, der er omfattet af §245 eller §245a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år".

Fødslen ikke skyld i skade

Men det forklarer ifølge anklager Jakob Nielsen ikke hele den lille piges tilstand, da hun 27. december 2016 kom på først Kolding Sygehus og siden Odense Universitetshospital, blev opereret og to dage efter mistede livet.

Han henter opbakning i den nyeste vurdering fra Retslægerådet, som betød, at retssagen trak ud og ikke kunne gå i gang for tre måneder siden som planlagt.

I byretten stod det uklart, hvorvidt den gamle væskeansamling i hjernen kunne stamme helt tilbage fra den hårde fødsel, hvor barnet sad fast i bækkenet. Men det er usandsynligt, står det nu klart, efter man har fået rådets svar på uddybende spørgsmål.

Skaden vurderes derimod at være højst fire uger gammel ved tidspunktet for døden og stamme fra et traume - et slag - mod hovedet.

Blå mærker og brækket lårben

Anklageren spurgte derfor mandag eftermiddag Simon Randeris, om han havde en idé om, hvordan det kunne være sket.

- Som sagt var jeg ikke særligt meget hjemme. Men nej, det ved jeg ikke, svarede tiltalte, der på det tidspunkt læste til pædagog, ligesom sin daværende kæreste og moren til barnet.

Parret havde på det tidspunkt været sammen i over syv år og boede i en lejlighed i Vejle midtby.

Ved obduktionen opdagede man også flere blå mærker på den lille pige, blandt andet på maven, ligesom hendes ene lårben var brækket. Bruddet var ifølge lægernes vurdering ved at hele og maksimalt tre uger gammelt.

Derved kunne det ikke stamme fra genoplivningforsøget.

- Jeg vil ikke sidde og spekulere over, hvordan det er sket. Men det viser jo tydeligt, jeg ikke kunne beskytte hende ordentligt som far, lød det tydeligt påvirket fra Simon Randeris.

Græd og tog sig til hovedet

Han tog sig til hovedet og græd flere gange, mest tydeligt da salen med dommere, ni nævninge samt ganske få venner og familiemedlemmer på tilskuerrækken lyttede til alarmopkaldet fra den fatale eftermiddag, hvor han for første gang i flere timer var alene med sin datter.

Pludselig var hun livløs, forklarede tiltalte i landsretten. Derfor ruskede han hende for at få hende til at trække vejret igen.

Forsvarer Troels Lind Pedersen går efter at få Simon Randeris frifundet, mens anklager Jakob Nielsen ønsker at fordoble straffen til seks års fængsel. Den 26-årige mand blev anholdt umiddelbart efter sin datters død og har været i politiets varetægt lige siden.

De tre dommere er Lars Andersen, Erik Bentzen og Julie Breum. Forventningen er, at sagen er slut på onsdag.

Far ruskede datter i døden for at genoplive hende - men var han også voldelig ved andre lejligheder?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce