Fjerde rumæner dømt i stor sag: Idømt fængsel og indrejseforbud i 12 år

Alle seks rumænere har snart fået deres skæbne i Danmark afgjort. Arkivfoto: Michael Bager

Fjerde rumæner dømt i stor sag: Idømt fængsel og indrejseforbud i 12 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg/Fredericia: Endnu en rumæner blev torsdag dømt ved Retten i Esbjerg i en stor sag om omfattende afluring af pinkoder og tyveri af betalingskort over det meste af Jylland, herunder også Fredericia. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Manden blev idømt fængsel i et år og ni måneder, og han vil efter endt afsoning blive udvist af Danmark med besked om ikke at komme tilbage de næste 12 år.

I alt implicerer sagen seks rumænere - fire mænd og to kvinder. Rumænerne havde lejet sig ind i et sommerhus i Blåvand, havde lejet biler og arbejdede ifølge tiltalen i to hold.

Svindlen foregik herefter på den måde, at de aflurede ældre menneskers pinkoder til betalingskort i forskellige forretninger. Så fulgte de efter dem og afledte deres opmærksomhed ved at sprøjte ketchup på dem eller spørge efter en bold i haven på deres bopæl. Den opståede forvirring brugte de til at stjæle kortene og derefter foretage hævninger eller køb på dem.

Det var tip fra lokalområdet i Blåvand, der førte til, at politiet blev opmærksom på gruppen og kunne anholde dem. I det lejede sommerhus lå mange af de ting, de havde brugt betalingskortene til at købe.

Tour de Jylland
Rumænerne havde ifølge tiltalerne gennemført afluringer og tyverier over en stor del af Jylland, ligesom de anvendte kortene i byer som Kolding, Esbjerg, Varde, Oksbøl, Ølgod, Ansager, Bramming, Grindsted, Fredericia, Vejle, Horsens, Vejen, Hobro, Mariager, Randers, Spentrup, Brabrand, Viby, Århus, Grenå, Hjørring, Terndrup, Brønderslev, Aalborg, Galten, Silkeborg, Hadsund, Herning m.fl.

450.000 kroner

Det er Udlændingekontrolafdelingen (UKA Vest) i Padborg, der har stået for efterforskningen af sagen.

Efter anholdelsen af de seks rumænere har efterforskerne rullet de mange sager op bagfra ved at finde ud af, hvor rumænerne havde opholdt sig hvornår og hvilke bedragerier, de så var ansvarlige for.

Tidligere i år - den 23. maj - faldt der ved retten i Esbjerg dom over de første af de seks rumænere. To mænd og en kvinde. De var tiltalt i cirka 50 forhold, og blev idømt ét år og to måneders fængsel samt et indrejseforbud i Danmark i 12 år. Alt i alt havde de bedraget for omkring 150.000 kroner.

I dag blev altså gennemført endnu en retssag mod en enkelt af mændene, og de sidste to rumænere - en mand og en kvinde - kommer i retten i dagene fra den 11. juli. De er tilsammen tiltalt for omkring 100 forhold, og de har bedraget for i alt omkring 450.000 kroner.

Fjerde rumæner dømt i stor sag: Idømt fængsel og indrejseforbud i 12 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce