Formodet tyv fældet af "find min iPhone": City Vejle-chef roser politiet

Citychef Marianne Jeppesen glæder sig over, at det øgede samarbejde med politiet både har givet konkrete resultater i form af foreløbig en anholdelse og desuden en øget tryghed i butikslivet. Foto: Leif Baun

Formodet tyv fældet af "find min iPhone": City Vejle-chef roser politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyv stjal fra personale. Et samarbejde mellem butikker og politiet førte til anholdelse og øget politisynlighed i Vejles gader.

Vejle: Chefen i City Vejle, Marianne Jeppesen, er ekstra glad i denne tid. Det skyldes hendes oplevelser i forbindelse med et intensiveret samarbejde med politiet.

- Jeg er glad for den måde, tingene har udviklet sig på, selv om det er på en træls baggrund, siger hun.

Det begyndte i sidste uge med, at hun fik en mail fra en butiksindehaver, der fortalte om en ubehagelig type i gadebilledet, der gik ind i butikkernes baglokaler og stjal punge og mobiler fra de ansattes tasker.

Marianne Jeppesen sendte mailen videre ud i City Vejle-netværket. Det viste sig snart, at der var flere episoder af samme slags.

Politiet blev inddraget og via "find min iPhone"-funktionen" kunne betjentene rykke ud til en adresse i Vejle, hvor tingene blev fundet og en mand anholdt.

Det er vigtigt, at vi får skabt en tillid til, at det hjælper at melde tingene ind. Fra politiet hører jeg, at det er vigtigt, at alt indberettes, så politiet har hele billedet og kan sætte det rette antal betjente på sagen. Nu har de taget et par cykelture gennem gågaden og kigget ind i et par af butikkerne. Det giver en vigtig tæthedsfølelse.
Marianne Jeppesen
Polititips - det kan butikkerne gøre
Politiet har i forbindelse med den aktuelle indsats sammen med Vejles butikker givet følgende gode råd:
  • Lås personalets ting inde og personalerum af.
  • Hold særligt øje med dyre varer og placer dem synligt for personalet.
  • Tjek, at overvågning virker og er af god kvalitet.
  • Tilkald vagter eller politi for at få mistænkelige eller truende kunder bortvist.
  • Kontakt hurtigt politi via 114, hvis uheldet er ude. Vær opmærksom på sporingsmuligheder af mobile enheder, signalementer, fotos, nummerplader med videre.
Citychefen i fuld krigsmaling. Marianne Jeppesen gik rundt i byen med en gruppe interesserede og fortalte autentiske spøgelseshistorier fra Vejle ved årets halloween. Samspillet med politiet betød langt færre forstyrrelser af arrangementerne fra
Citychefen i fuld krigsmaling. Marianne Jeppesen gik rundt i byen med en gruppe interesserede og fortalte autentiske spøgelseshistorier fra Vejle ved årets halloween. Samspillet med politiet betød langt færre forstyrrelser af arrangementerne fra "ungdommelige elementer" end i 2017. Arkivfoto: Mette Mørk

Åbenlyst tyveri

Den oplevelse førte til, at en anden butik fortalte om et problem med personer, der gik ind fra gaden og uden videre fjernede en stribe dyre jakker, der hang tæt på indgangsdøren. Gerningspersonerne forsøgte end ikke at skjule deres ansigter. Det betød til gengæld, at der kunne gives fuldt signalement til politiet, som dermed har noget at arbejde med.

- Det er vigtigt, at vi får skabt en tillid til, at det hjælper at melde tingene ind. Fra politiet hører jeg, at det er vigtigt, at alt indberettes, så politiet har hele billedet og kan sætte det rette antal betjente på sagen. Nu har de taget et par cykelture gennem gågaden og kigget ind i et par af butikkerne. Det giver en vigtig tæthedsfølelse, siger Marianne Jeppesen.

Halloween-succes

Hun glæder sig også over, at sidste måneds halloween-optog, hvor et par politifolk gik i spidsen. Baggrunden var sidste års problemer, hvor en gruppe unge forstyrrede arrangementet. I år var der på forhånd samarbejde med politi, ssp og ungdomsklubber.

- Fire ungdomsklubber sendte hver tre-fire ansatte. Det var godt organiseret. Vi havde også telefonkæder og fik hurtigere fat i problemerne, så vi undgik de konfrontationer, der var med en gruppe på en halv snes 11-13-årige sidste år, siger Marianne Jeppesen.

Selv om halloween-optoget sluttede en time tidligere i år, var det målt på deltagertal en stor succes. Der var rekordmange mennesker og 50 procent flere end sidste år.

Formodet tyv fældet af "find min iPhone": City Vejle-chef roser politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce