Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Forsvarer: Der er tale om vold, ikke drab

50-årige Michael Regel mistede livet i en lejlighed på Fredericiagade den 29. april sidste år. Arkivfoto

Forsvarer: Der er tale om vold, ikke drab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 52-årige kvinde, som er tiltalt i sagen om drabet i Fredericiagade, har begået vold, men det var ikke hendes hensigt, at Michael Regel skulle dø, lød det fra hendes forsvarer i retten.

Vejle: Hvad skal der rent juridisk til, før man har gjort sig skyldig i medvirken til drab, og hvad skal der til for at have forsæt til at begå drab? Det var de centrale spørgsmål i forsvarer Berit Ernst' procedure, da sagen om drabet på Michael regel i Fredericiagade i Vejle fredag var for retten.

Ernsts klient er den 52-årige kvinde, som var med Michael Regel i Tyskland den dag, han døde. Og det var i hendes lejlighed, dødsfaldet fandt sted.

Forsvareren henviste til flere juridiske artikler og afgørelser, som lægger vægt på, at det ikke er strafbart at være tilskuer til en forbrydelse, og at man kun kan straffes for medvirken, hvis den anden persons handlinger ligger inden for det, der er aftalt forud for hændelsen.

- Der var uvenskab, da min klient forlod bilen. Men det var ikke noget, der gav anledning til, at der skulle begås drab, og der har ikke været en forudgående aftale om, at det var det, der skulle ske, understregede Berit Ernst.

Hun påpegede, at en gæld på få hundrede kroner næppe skulle være årsag til, at hendes klient kunne finde på at ønske Michael Regel død og handle på dette ønske.

Dumme handlinger er ikke lig med forsæt

Berit Ernst var villig til at gå med til, at hendes klient kan dømmes for vold, men ikke manddrab eller vold med døden til følge.

Med henvisning til at der muligvis ikke blev ringet til 112 med det samme, da Michael Regel blev ukontaktbar, sagde forsvareren:

- Dumme handlinger efterfølgende betyder ikke, at der er forsæt til drab. Forsættet skal være til stede på det tidspunkt, hvor den relevante handling foretages. Uanset hvor dumt man agerer, så kan man ikke få et efterfølgende forsæt - uanset om man ringer fem minutter eller to timer efter, noget er sket.

Forsvareren påpegede samtidig, at de tre tiltalte ikke havde gjort noget for at camouflere, det, der var sket i lejligheden, inden politiet kom.

- Nej, politiet kom til noget, der lignede kaos.

Forsvarer: Der er tale om vold, ikke drab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.