Forsvarer om vigtigt råb før drab: Han følte sig truet og frygtede for sin mors liv

Ifølge forsvareren for den yngste af de tre tiltalte i sagen fra Fredericiagade, reagerede den 22-årige mand i panik og nødværge, fordi han troede, at hans mor var truet . Arkivfoto: Mette Mørk

Forsvarer om vigtigt råb før drab: Han følte sig truet og frygtede for sin mors liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsvarer for 22-årig drabstiltalt lagde stor vægt på et råb, som naboer hørte under tumulterne i lejlighed i Fredericiagade. Råbet beviser, ifølge hende, at hendes klient frygtede for sin mors liv.

Vejle: "Hvor er min mor?"

Sådan blev der råbt inde fra den lejlighed i Fredericiagade, hvor Michael Regel mistede livet 29. april sidste år. Det hørte naboerne.

Og dette råb er afgørende i sagen, lød det fra Marianne Bitsch, der er forsvarer for den 22-årige tiltalte i sagen om drabet på Michael Regel. Foruden den 22-årige, er hans mor og onkel tiltalt i sagen.

Marianne Bitsch argumenterede for at netop dette råb viser, at der ikke hurtigt kom kontrol over situationen i lejligheden, som anklager Anja Hedegaard ellers konstaterede i sin procedure.

- Hvis min klient havde kontrol over situationen, havde han vidst, at hans mor ikke var i fare. Men han mistede overblikket og blev bange for, at moderen lå et sted med en kniv i sig. Så der har absolut ikke været kontrol over situationen, lød det fra Marianne Bitsch.

Straffelovens paragraf om nødværge
§ 13. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.

Min klient lå nederst

Forsvareren påpegede, at den afdøde var den udfarende, og at hendes klient også har ligget nederst i forbindelse med tumulten med Michael Regel i lejligheden. Det baserede hun på, at Michael Regel havde aftryk efter spark i nakken - spark, der ikke stammede fra den 22-årige, men fra én af de to andre tiltalte.

- Jeg kan forestille mig, at sparket er givet for at få Michael Regel væk fra min klient. Han lå nederst og kunne ikke forholde sig til, hvad der skete.

Marianne Bitsch bad også sagens nævninge tage de tre tiltaltes forklaring om nødværge alvorligt, fordi Michael Regel ifølge dem truede med en kniv.

- Kniven er et vigtigt element, som jeg beder jer være opmærksomme på. Det er den, der starter den voldsomme episode.

Hvis nævninge og dommer ikke mener, at der har været tale om en nødværgesituation, så var det forsvarerens argument, at den 22-årige skal gøres straffri, fordi han i situationen var bange og ophidset. Hun henviste her til §13 i straffeloven.

Forsvarer om vigtigt råb før drab: Han følte sig truet og frygtede for sin mors liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce