Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Gade spærret af og stort politiopbud i Tønnesgade

Mistænkeligt dødsfald i Tønnesgade i Vejle. Politiets teknikere igang med undersøgelser på stedet. Foto: Mads Hansen

Gade spærret af og stort politiopbud i Tønnesgade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mistænkeligt dødsfald har spærret Tønnesgade i Vejle tirsdag aften.

Vejle: Tønnesgade i Vejle er spærret helt af tirsdag aften, efter en mand er fundet død i en lejlighed tirsdag eftermiddag omkring klokken 16.30.

Politiet har bedt om hjælp hos Beredskabsstyrelsen, der tirsdag aften sendte flere køretøjer med fuld udrykning til Tønnesgade.

I lejligheden arbejder retsmedicinere i blå kedeldragter, mens vinduerne står åbne på vid gab. En politihund undersøger også lejligheden og området.

Ny viden ved grundlovsforhør: Sådan formodes dødsfaldet i Tønnesgade at være sket

Mistænkeligt dødsfald

Politiet undersøger, om der er tale om en forbrydelse, men vil endnu ikke oplyse køn og alder på vedkommende, og om hvordan myndighederne er blevet bekendt med dødsfaldet.

Ifølge avisens oplysninger er den afdøde en mand.

- Vi har nogle personer, vi skal tale med, siger vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi

Han fortæller, at nogle omstændigheder ved selve fundet, er mistænkelige:

- Nu undersøger vi sagen til bunds for at være helt sikre på, at der ikke er sket en forbrydelse

Sætter telte op

Beredskabsstyrelsen hjælper blandt andet med at sikre eventuelle beviser.

- Vi har bedt om hjælp til at få sat nogle telte op, nu det regner, i forhold til de fund, vi finder. Men vi har ikke fundet noget specifikt endnu, fortæller Hans Hoffensetz tirsdag aften.

Han slår igen fast, at det stadig undersøges, om der er tale om en forbrydelse eller en naturlig død.

Vejle Amts Folkeblad følger sagen.