Grov vold og dødstrusler blev til tre lussinger i retten

Arkivfoto

Grov vold og dødstrusler blev til tre lussinger i retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle: Tiltalen lød på både skub, slag og trusler, da en 27-årig mand fra Randers fik sin sag behandlet ved Retten i Kolding i sidste uge.

Sagen handlede om en episode fra 9. april i år i Vejle, hvor manden skulle have begået volden mod sin vejlensiske forlovede. Hun fik ifølge tiltalen også sat en kniv for struben og blev skåret dybt i fingeren, mens hendes forlovede udtalte noget i retningen af "jeg dræber dig."

I retten ønskede den 27-årige mand ikke at udtale sig, og hans forlovede havde heller ikke den store lyst til at afgive forklaring. Det behøver man som regel heller ikke, når man er nær pårørende til den tiltalte, men i denne sag blev kvinden af dommeren pålagt at afgive forklaring, fortæller anklager Pernille Moesborg, der mødte i sagen.

Kvinden forklarede, at hendes forlovede havde givet hende tre lussinger den pågældende dag. De anklager, som tiltalen ellers lød på, beroede på en misforståelse, forklarede hun.

Derfor blev manden dømt ud fra den milde voldsparagraf og ikke den grove, som der ellers var blevet lagt op til. Han fik tre månedes betinget fængsel, fortæller anklageren.

Grov vold og dødstrusler blev til tre lussinger i retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce