Her skal kameraovervågning fange stenkastere

Skiltet ved fodgængerbroen over motorvejen blev sat op før kameraerne - men nu er der sat kameraøjne op. Foto: Jørgen Nygaard

Her skal kameraovervågning fange stenkastere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skilte fortæller, at der nu er opsat kameraer, der overvåger fodgængerbroen over motorvejen i Nørreskoven.

Vejle: Torsdag aften skete det igen. Fra en motorvejsbro ved Horsens smed ukendte gerningsmænd sten mod biler på motorvejen.

Til alt held slap bilisterne med bulede biler. Men det var ikke stenkasternes skyld. Og at det kan gå helt galt, viste drabet på en tysk kvinde ved Odense for to år siden. Siden har myndighederne skærpet overvågningen.

Nu er turen også kommet til en motorvejsbro ved Vejle - nærmere bestemt fodgængerbroen over motorvejen lige nord for Vejlefjordbroen. Den smalle bro forbinder stierne i Nørreskoven øst og vest for motorvejen. I løbet af ugen er der sat kameraer op, og nye skilte fortæller, at broen er overvåget.

At kaste sten mod biler, der kører i høj fart, er helt ubegribeligt farligt.
Michael Kjeldgaard, politiinspektør, Rigspolitiet

Skal afskrække stenkastere

Ifølge Mikkel Ross - fungerende vicepolitiinspektør ved Patruljecenter Midt i Vejle - er det ikke, fordi der har været kastet sten fra broen. Opsætningen af kameraer er en præventiv foranstaltning.

Dermed er broen en af 30 forskellige vejbroer rundt omkring i Danmark, der er blevet udstyret med overvågning. Rigspolitiet har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor myndigheden fortæller om baggrunden. Politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Rigspolitiets nationale efterforskningscenter siger:

- At kaste sten eller andet mod biler, der kører i høj fart, er helt ubegribeligt farligt. Det har vi desværre set tragiske eksempler på. Med kameraerne håber vi, at vi i endnu højere grad kan afholde folk fra at gøre noget så tankeløst. Skulle det alligevel ske, så har vi forhåbentligt bedre kort på hånden til at efterforeske sagen og pågribe gerningsmændene.

Fyrværkeri kastet fra bro

Udover de synlige kameraer har politiet også sat skjulte kameraer op på flere broer. Her skiltes der ikke med overvågningen - og det sker af præventive grunde, så mulige stenkastere aldrig ved, om netop den bro, de har udset sig, bliver overvåget.

Ifølge Rigspolitiet er det analyser af tidligere hændelser og politiets almindelige lokalkendskab, der har afgjort, hvor kameraerne er sat op. Men som nævnt er der ikke kastet sten fra netop broen i Nørreskoven. Til gengæld blev der for to år siden kastet fyrværkeri ned på motorvejen fra en motorvejsbroen ved Skærup Rast.

Her skal kameraovervågning fange stenkastere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce