Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hund overlever brand i hus, mens ejeren var ude at handle

Arkivfoto

Hund overlever brand i hus, mens ejeren var ude at handle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle: Meldingen lød oprindeligt på, at en ældre kvindelig beboer og hendes hund begge var i huset, da brandvæsen og politi fredag middag fik et opkald om, at der var gået ild i et hus på Nordbanen i Vejle.

Da brandvæsen og politi nåede frem, viste det sig, at den kvindelige beboer ikke var hjemme.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi, der tilføjer, at det lykkedes at redde hunden ud af huset, og at den ser ud til at overleve hændelsen.

Vagthavende ved Sydsøtjyllands Politi, Jesper Jensen, kunne fredag eftermiddag ikke oplyse, hvordan branden var opstået, eller hvilke skader, der skete på huset.

Ifølge TV Syd er hunden er terrier. Ejeren havde efterladt den i hjemmet, da hun skulle ud at handle, Da hun kom hjem, var dyret netop blevet reddet ud af huset og havde fået ilt via en børneiltmaske, som ambulancereddere havde med til stedet.

Hunden blev derefter kørt til dyrlæge med røde øjne og åndedrætsbesvær, rapporterer kanalen, men den har det efter omstændighederne godt.