Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Hvor er gigant-gnaveren "Mogens"? Ejer søger til lands og til vands

Flodsvinet Mogens har sin normale gang på kuperet terræn ved Jakob Jørgensens landejendom ved Juelsminde. Tirsdag slap han fri. Privatfoto

Hvor er gigant-gnaveren "Mogens"? Ejer søger til lands og til vands

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jakob Jørgensen fandt ikke sin kapivar i løbet af lørdag. Søndag gør han flere forsøg på vandet omkring Juelsminde.

Juelsminde: Flodsvinet "Mogens" er søndag eftermiddag stadig på fri fod.

Det fortæller dens ejer, 37-årige Jakob Jørgensen fra Juelsminde, der i løbet af lørdag ikke blev klogere på, hvor flodsvinet opholder sig.

- Jeg har stadig ikke set ham, og jeg har heller ikke fået tip fra nogen, der med sikkerhed har set ham, siger han.

Han føler sig sikker ved at kunne hoppe i vandet, så jeg tror, han går langs strandkanten.
Jakob Jørgensen.

På vandet igen i aften

Meget af Jakob Jørgensens lørdag gik med at lede efter "Mogens", og eftersøgningen, der både er foregået til lands og til vands, er fortsat søndag.

Efter en tidlig sejlads venter endnu en tur på vandet søndag aften - chancen for at møde "Mogens" er bedst tidligt og sent på dagen.

- Han er mest aktiv om morgenen og aftenen ligesom rådyr, forklarer Jakob Jørgensen.

Flodsvinet, der har det mere officielle navn "kapivar" og betegnes som verdens største gnaver, lever både på land og i vand.

Vil være tæt på vand

Da en fisker, Peter Hansen, fredag spottede dyret, pilede det ned mod vandet, og Jakob Jørgensen forventer, at det er stadig opholder sig tæt ved strandkanten.

- Han føler sig sikker ved at kunne hoppe i vandet, så jeg tror, han går langs strandkanten, siger Jakob Jørgensen.

Han kan godt tvivle på, om det lykkedes ham selv at finde "Mogens". Derfor er han glad for, at lokale har vist interesse for at kigge efter flodsvinet.

- Jeg synes, det er fedt. Det gør kun chancen for at finde ham større, siger han.

Kan klare sig selv

Skulle "Mogens" ikke blive fundet, kan han udmærket klare sig selv - også om vinteren.

- Han lever af, hvad han finder - alt muligt grønt, siger Jakob Jørgensen, der også bemærker, at flodsvinet ikke spiser bark og ikke gør skade på naturen.