Indbrudstyve blev taget på fersk gerning: Nu er de idømt fængsel og udvisning

Retten i Horsens. Arkivfoto

Indbrudstyve blev taget på fersk gerning: Nu er de idømt fængsel og udvisning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To litauere har fået indrejseforbud efter at have erkendt flere indbrud på både i Snaptun

Snaptun: De to litauiske tyve, der i december blev tilbageholdt af to civile på havnen i Snaptun, har nu været for retten i Horsens.

Her erkendte de sig skyldige i fire indbrudstyverier og et forsøg.

Det blev takseret til fire måneders ubetinget fængsel og udvisning af Danmark, skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De to dømte arbejdede i Danmark, inden de blev varetægtsfængslet 10. december, men da de ikke har anden tilknytning til landet, valgte dommeren at følge anklagemyndighedens påstand om udvisning med indrejseforbud i seks år.

Begge modtog dommen, og de blev fortsat varetægtsfængslet, så de kan overgå direkte til afsoning og efterfølgende udvises.

Alarmen til båd gik

Det var som nævnt en vaks bådejer, der satte en stopper for de to tyves kriminelle færden i Snaptun.

Bådejeren havde hørt alarmen til sin båd, og sammen med en anden bådejer, som han havde tilkaldt, tilbageholdt han de to tyve, indtil politiet var fremme.

Der var altså tale om en civil anholdelse.

Af de fire erkendte tyverier kunne den ene af litauerne mandag i retten ikke huske at have været på den ene af bådene og stjålet ting fra den. Det var kun den anden, der blev dømt i dette forhold.

Indbrudstyve blev taget på fersk gerning: Nu er de idømt fængsel og udvisning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce