Johnny-drabet: Kvinde anker sin drabsdom - kan kun gå med til dødsvold

Sagen om drabet på Johnny Andreassen på Vejlevej i Jelling ender nu med at skulle behandles i landsretten. Arkivfoto

Johnny-drabet: Kvinde anker sin drabsdom - kan kun gå med til dødsvold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 28-årige kvinde, som 25. april blev dømt for drabet på sin samlever Johnny Andreassen i Jelling, anker afgørelsen til landsretten.

Jelling: Sagen om Johnny Andreassen, der blev dræbt i sit hjem på Vejlevej, ender nu i landsretten.

Det sker, efter at den dømte - Tullerunnaq Tukummeq Egede - tirsdag valgte at anke byrettens afgørelse. Et nævningeting ved Retten i Kolding idømte hende den 25. april en straf på 11 års fængsel for drabet på hendes 53-årige samlever.

Men ifølge den 28-årige dømtes advokat, Mikkel Nielsen, kan hun fortsat kun erkende vold med døden til følge. Derfor anker hun dommen til frifindelse for manddrab.

- Normalt er straffen 12 års fængsel for manddrab, og hun fik rabat på et år. Det betød, at vi overvejede ikke at anke sagen, fortæller Mikkel Nielsen.

Han påpeger, at én af de fem nævninge i byretten stemte for at dømme Tullerunnaq Tukummeq Egede for vold med døden til følge i stedet for manddrab, og det giver forsvareren en indikation af, at sagen ikke er entydig.

Skal fortælle mere om sine tanker

Ankesagen i landsretten kommer formentlig først til at blive gennemført i sensommeren, forventer advokaten.

- Jeg regner med at gribe sagen an på nogenlunde samme måde som i byretten. Men min klient vil måske i højere grad fortælle om sine bevæggrunde, og hvorfor hun følte, som hun gjorde, inden hun stak med kniven, siger Mikkel Nielsen og fortsætter:

- Hun havde ikke i forvejen tænkt, at han skulle dø og havde ikke indset, at han kunne dø af knivstikket.

Forsøger at få sin klient flyttet

Indtil videre sidder den 28-årige kvinde fortsat i Vejle Arrest.

Det er normal fremgangsmåde, at man først bliver placeret i et fængsel, når sagen er endeligt afsluttet. Dog regner kvindens advokat med at ansøge om, at hun kan påbegynde en såkaldt "anticiperet afsoning," inden sagen kommer for landsretten.

Det betyder, at hun i så fald vil kunne blive flyttet til et normalt fængsel og afsone på normale vilkår med de øgede muligheder for skolegang og andre former for aktivering, som et fængsel kan tilbyde.

- Det mener jeg ikke, der vil være noget i vejen for. Hun kan alligevel ikke påvirke ankesagen, vurderer Mikkel Nielsen.

Johnny-drabet: Kvinde anker sin drabsdom - kan kun gå med til dødsvold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce