Klodset falskmøntner fra biblioteket skal i fængsel

Den 26-årige nåede at printe falske sedler til en pålydende værdi af 32.500 kroner. Arkivfoto

Klodset falskmøntner fra biblioteket skal i fængsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klodset forsøg på falskmøntneri stoppet af vidner på biblioteket.

Vejle: Den 26-årige mand som mandag blev taget på fersk gerning i at printe sine egne pengesedler på Vejle Bibliotek, skal tilbringe de kommende fire uger i varetægtsfængsel.

Det blev resultatet af grundlovsforhøret tirsdag, hvor den 26-årige blev stillet for en dommer.

Han blev anholdt på biblioteket efter vidner alarmerede politiet, da de undrede sig over, at der kom 500- og 1000 kronersedler ud af bibliotekets printer, mens den 26-årige stod ved den.

I alt nåede den 26-årige at printe falske sedler til en pålydende værdi af 32.500 kroner ud, før han blev stoppet.

Det har ikke været muligt at få opklaret, om den 26-årige under grundlovsforhøret erkendte at have printet falske pengesedler.

Med varetægtsfængslingen får politiet nu fire uger til at bygge en tiltale op mod den 26-årige.

Klodset falskmøntner fra biblioteket skal i fængsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce