Kommunen efter sex-dom: Vi kan ikke ændre vores procedure

Den 28-årige vejlenser, som mandag blev dømt i byretten for overgrebet, har arbejdet i flere forskellige børnehaver i Vejle Kommune. Arkivfoto

Kommunen efter sex-dom: Vi kan ikke ændre vores procedure

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 28-årige vejlenser, som mandag blev dømt for overgreb i en børnehave, var været ansat i flere børnehaver i kommunen, selvom der tidligere havde været en mistanke imod ham.

Vejle: Byretten afgjorde mandag, at en 28-årig vejlenser er skyldig i andet seksuelt forhold end samleje med et mindreårigt barn samt besiddelse af børneporno.

Barnet, han forgreb sig på, var en dengang fireårig pige, som gik i en børnehave i Børkop-området, hvor manden var ansat i årene omkring 2012 og 2013.

Det var på dette tidspunkt, overgrebene fandt sted, og retten idømte manden 15 måneders fængsel, hvoraf seks blev gjort ubetinget og derfor skal afsones.

Under retssagen kom det frem, at vejlenseren tidligere har arbejdet i en anden børnehave i Vejle Kommune. Her blev han på et tidspunkt fritaget for arbejde, fordi et forældrepar meldte ham til politiet: De havde mistanke om, at manden havde forgrebet sig på deres datter.

Politiets efterforskning gav ikke anledning til at rejse en sag mod manden. Men i stedet for at vende tilbage til den børnehave, hvor han var ansat, fik han job i den kommunale børnehave i Børkop-området, hvor det overgreb, han nu er dømt for, fandt sted.

Vi kan ikke fyre folk, hver gang der bliver rettet en mistanke. Det er hverken rimeligt eller lovligt. Derfor bliver vi altid nødt til at lave en konkret vurdering.
Claus Svold, Børne & Unge-direktør, Vejle Kommune

Det var en forkert beslutning

Vejle Kommunes direktør i Børne & Unge-forvaltningen, Claus Svold, erkender i dag, at kommunen foretog en fejlvurdering, da man lod manden fortsætte med at arbejde med børn efter den første mistanke.

- Når vi ser på det i dag, må vi sige, at der er meget, der tyder på, at det var en forkert beslutning, siger Claus Svold.

Han henviser til, at den 28-årige vejlenser og anklagemyndigheden begge stadig kan for at anke sagen, og at dommen derfor ikke er endelig. Men alene, fordi manden har vedstået at have været i besiddelse af børneporno, ville han naturligvis ikke længere kunne arbejde med børn i Vejle Kommune, understreger Claus Svold.

Forvaltningsdirektøren påpeger samtidig, at da kommunen i sin tid traf beslutningen om at lade manden fortsætte med at arbejde i kommunale børnehaver - trods den mistanke, der havde været imod ham - beroede det på en konkret vurdering af situationen og en overbevisning om, at der ikke havde fundet et overgreb sted.

- Vi handlede på det, vi kendte til fra politiets efterforskning, og ud fra den vurdering, som de fagfolk, der var tæt på manden dengang, lavede. Derfor fik han lov at fortsætte, forklarer Claus Svold.

Procedurerne ændres ikke

Det hører i høj grad til sjældenhederne, at medarbejdere i institutionerne i Vejle Kommune bliver dømt for overgreb på børn. Faktisk er det ikke sket tidligere i de 20 år, Claus Svold har arbejdet i Vejle Kommune.

Til gengæld oplever han cirka hvert andet år, at der rejses en sag, som viser sig at bero på en misforståelse.

Derfor mener direktøren heller ikke, at der er grundlag for at ændre på kommunens procedurer om at lade medarbejdere fortsætte med at arbejde med børn, selvom de tidligere har været mistænkt for overgreb.

- Vi kan ikke lave en procedure om, at hver gang der bliver rettet en mistanke, så skal vi fyre folk. Det er hverken rimeligt eller lovligt. Derfor bliver vi altid nødt til at lave en konkret vurdering, forklarer Claus Svold og tilføjer:

- Derfor giver denne sag ikke anledning til procedure-ændringer, men det er da klart, at sådan en sag giver anledning til at reflektere over de konkrete situationer. Vi skal selvfølgelig være overbevist om, at der ikke er sket noget.

Kommunen efter sex-dom: Vi kan ikke ændre vores procedure

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce