Kvinde stak samlever ihjel: Sagen afventer vigtig undersøgelse

Den 27-årige kvinde, som er sigtet i sagen, ringede selv til politiet fra hjemmet på Vejlevej 31. maj, da hendes 53-årige samlever afgik ved døden. Arkivfoto

Kvinde stak samlever ihjel: Sagen afventer vigtig undersøgelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 27-årig kvinde sidder fortsat varetægtsfængslet for at have stukket sin samlever med en slagterkniv.

Jelling: Senioranklager Helle Iversen forventer at skulle møde ved Retten i Kolding til foråret i sagen om den 53-årige mand, som 31. maj døde efter at være blevet stukket i ryggen med en slagterkniv.

Den tiltalte i retssagen bliver mandens dengang 27-årige kæreste, som ved et grundlovsforhør 1. juni erkendte at have stukket samleveren i hjemmet på Vejlevej.

Hun forklarede under forhøret, at det skete i nødværge, fordi den 53-årige forfulgte hende igennem huset på grund af en seksuel uenighed.

Kvinden sidder fortsat varetægtsfængslet - indtil videre frem til 15. november, og ifølge senioranklageren skal den 27-årige mentalundersøges, inden sagen kan betragtes som færdigefterforsket.

Tvivler på nødværge

- Jeg regner med, at sagen rejses som en drabssag, så det bliver en nævningesag, siger Helle Iversen og forklarer, at der i den forbindelse skal indkaldes tre dommere foruden de seks nævninger.

Derfor forventer hun altså ikke, at sagen kommer for retten før til foråret.

Hvis den tiltalte til den tid fortsat forklarer, at der var tale om nødværge, tvivler senioranklageren på, at det kommer til at betyde noget for dommen.

- Der skal meget til, før man bliver straffri for nødværge. Nødværgehandlingen skal være med proportional med angrebets farlighed: Hvis nogen smækker dig en lussing, må du for eksempel ikke skyde vedkommende, forklarer Helle Iversen og tilføjer:

- Så jeg tror ikke, hun kommer igennem med nødværge.

Senioranklageren går efter at få den 27-årige kvinde dømt for drab eller vold med døden til følge. Her lyder strafferammen på henholdsvis 12 og seks år.

Kvinde stak samlever ihjel: Sagen afventer vigtig undersøgelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce