Må vinke farvel til to biler og 36.000 kroner

Foto: Colourbox.dk

Må vinke farvel til to biler og 36.000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle - Det kan sjældent betale sig at begå lovbrud - også selvom det "kun" handler om færdselsloven.

Det må en 26-årig vejlenser sande, efter at han mandag var en tur ved Retten i Kolding.

Her var han tiltalte for 15 forhold begået i løbet af 2014.

Først var den gal en tidlig morgenstund 30. maj 2014, hvor han blev stoppet af politiet på Vejlevej i Horsens. Her viste det sig, at han både var påvirket af alkohol, amfetamin og flere andre stoffer.

Desuden kørte han bil uden at have et kørekort, og han var umiddelbart inden kørt over for rødt lys.

Få dage senere, 2. juni, kom den dengang 24-årige vejlenser igen i politiets søgelys.

Han havde sat sig bag rattet i en bil og ville til at køre ad Fredericiagade i Vejle, da han blev stoppet. Endnu engang kunne politiet konstatere, at han intet kørekort havde, og samtidig var han igen påvirket af alkohol.

Stak af fra uheld

En måned senere blev han stoppet i bil på Ribe Landevej. Her var han også påvirket af alkohol og kørte uden et gyldigt kørekort. Kort forinden havde han påkørt en bil, der holdt for rødt lys, og han nægtede at fortælle den ramte bilist, hvad han hed, og hvor han boede. I stedet forlod han stedet, kørte over for rødt lys og valgte at køre i bil på fortovet i stedet for på vejen.

Endelig var den i dag 26-årige vejlenser også tiltalt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, fordi han rådte "fuck dig" til politiet og omkringstående personer, da han blev stoppet i sin hasarderede kørsel.

Retten valgte at konfiskere de to biler, som den 26-årige kørte i, da han blev stoppet af politiet 2. juni i Fredericiagade og 3. juli på Ribe Landevej.

Desuden blev han dømt til at skulle betale 36.000 kroner i bøde og mister også retten til at køre bil de næste ni år.

Endelig fik vejlenseren 60 dages betinget fængsel. Dommerens betingelse for ikke at sende den 26-årige i fængsel er, at han skal i behandling for sit alkoholmisbrug.

Det oplyser senioranklager Helle Iversen, der mødte i retten for Sydøstjyllands Politi.

Domsmandsrettens afgørelse blev modtaget.

Må vinke farvel til to biler og 36.000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce