Mand iført frisørkappe truede p-vagt

P-vagten blev truet, da vedkommende var ved at udskrive en bøde til en ulovligt parkeret BMW. Arkivfoto

Mand iført frisørkappe truede p-vagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle: Tirsdag morgen klokken 09.46 blev en parkeringsvagt truet på Kirketorvet, da vedkommende var i færd med at udskrive en p-afgift til en BMW, som holdt ulovligt parkeret ud for nummer 6.

- Der kommer en ung mand ud fra frisørsalonen og truer p-vagten, fortæller fungerende vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt i Vejle.

Manden bliver beskrevet som 20-25 år gammel og af anden etnisk herkomst end dansk. Han er cirka 180 centimeter høj. almindelig til robust af bygning og med kort sort hår. Han havde et par striber klippet i venstre side.

Manden var iført frisørkappe, idet han jo var til frisør. Han udtalte blandt andet til p-vagten: "Nu skal du fucke af, ellers gør jeg noget, jeg kommer til at fortryde."

- Man kan have forståelse for, at det er træls at få en afgift, men trusler mod folk, der passer deres arbejde, ser vi ikke mildt på. Han kan derfor se frem til sigtelse, hvis vi finder ham, siger vicepolitiinspektøren.

Han opfordrer manden selv til at henvende sig, og ellers hører politiet gerne fra vidner til episoden.

- Vi har også registreringsnummeret på bilen, så vi kommer efter ham lige meget hvad.

Mand iført frisørkappe truede p-vagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce