Mand snydt for 25.000 kroner: Nu advarer politiet mod tricktyv, der udgiver sig for at være taxachauffør

Vejle Taxa. Foto: Mette Mørk

Mand snydt for 25.000 kroner: Nu advarer politiet mod tricktyv, der udgiver sig for at være taxachauffør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I weekenden blev en mand franarret sit dankort på en taxatur mellem Vejle og Børkop. Noget lignende er sket i to tilfælde i Kolding, fortæller politiet.

Vejle: Der blev hævet 25.000 kroner fra en mands dankort, efter at han tidligt søndag morgen havde været ude at køre med en VW Passat, som han troede var en taxa.

Manden fra Børkop blev først klar over tyveriet søndag eftermiddag, og her var skaden altså sket.

Han meldte sagen til politiet, og hans beskrivelse af forløbet viser sig at ligne to tilfælde fra Kolding: Her har to personer også mistet deres dankort i en Passat, hvorefter der er blevet hævet fra kortet.

Derfor advarer vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt i Vejle nu om, at man ikke skal sætte sig ind i pirattaxaer efter byturen.

- Der er nogen, som kører i en sort eller sølvfarvet Passat, der udgiver sig for at være en taxa og benytter sig af noget, der ligner en dankortautomat, fortæller vicepolitiinspektøren.

Når folk er blevet kørt hjem i pirattaxaen, bliver de bedt om at betale ved hjælp af "automaten". Her skal de taste deres PIN-kode ind, og fremgangsmåden er tilsyneladende, at chaufføren bliver ved med at sige, at transaktionen er afvist, indtil han har fået koden afluret.

- Så bliver folk bedt om at betale med Mobilepay. Men det lader til at være til et nummer på en mand, der slet ikke har Mobilepay og intet har med sagen at gøre, siger Mikkel Ross og fortsætter:

- I forvirringen får folk stjålet deres dankort, og der bliver hævet på kortet, indtil de opdager det.

Der er nogen, som kører i en sort eller sølvfarvet Passat, der udgiver sig for at være en taxa og benytter sig af noget, der ligner en dankortautomat.
Mikkel Ross, vicepolitiinspektør

Hold jer nu fra pirattaxaer

Manden fra Børkop nåede i løbet af søndag formiddag at miste 25.000 kroner, og det viser sig, at pengene er blevet brugt til køb af Oddset-kuponer i forskellige kiosker omkring Randers.

Både i tilfældet fra Vejle og de to tilfælde fra Kolding er chaufføren af Passat'en blevet beskrevet som en mand af østeuropæisk oprindelse.

Mikkel Ross mener, at det er på sin plads at komme med en ekstra advarsel her op til weekenden, hvor mange sikkert skal til julefrokost eller i byen. Når man er lidt beruset, bliver dømmekraften som bekendt svækket.

- Men lad nu være med at tage pirattaxaer overhovedet. Brug de taxaer, er der er organiserede, eller lav en aftale med venner og bekendte om at blive hentet, siger vicepolitiinspektøren og fortsætter:

- Hvis man prajer en taxa og ikke kan se et taxameter, så skal man ikke betale. Bed om at se chaufførens taxakort, så du er helt sikker på, at det er en rigtig taxa, du er gået ind i.

Mand snydt for 25.000 kroner: Nu advarer politiet mod tricktyv, der udgiver sig for at være taxachauffør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce