Motorvejen er genåbnet efter stenkast ved Horsens: Politiet søger vidner fra motorvejsbro

Arkivfoto: Kim Rune

Motorvejen er genåbnet efter stenkast ved Horsens: Politiet søger vidner fra motorvejsbro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter et stenkast vil politiet meget gerne høre fra folk, der har set mistænkelige biler eller personer omkring broen på Korningvej, der fører over motorvejen.

Horsens: Motorvej E45 var i en periode torsdag aften spærret i begge retninger omkring Horsens.

Mere præcist mellem 56B Horsens C og 57 Horsens S. Men Vejdirektoratet fortæller klokken 22:12, at der igen er åbnet for trafik i begge retninger. Ifølge Sydøstjyllands Politi skulle spærringen ikke have skabt de store trafikale problemer.

Spærringen skyldtes stenkast, som kom fra broen, der fører Korningvej over Østjyske Motorvej. To biler blev ramt, men der er ikke sket personskade.

- Der er ingen anholdte, men vi efterforsker videre. Vidner må meget gerne melde sig, hvis man har set mistænkelige biler eller folk på broen omkring klokken 19 til 19:30, siger vagtchef Jesper Brian Jensen fra Sydøstjyllands Politi.

Han fortæller også, at der er tale om to forskellige episoder, som foregik indenfor ret kort tid.

Episoderne skete samme dag, hvor Rigspolitiet i en pressemeddelelse fortalte, at der på 30 forskellige broer rundt om i Danmark er sat kameraer op, der skal modvirke netop stenkast mod biler, som kører på motorvejene.

Motorvejen er genåbnet efter stenkast ved Horsens: Politiet søger vidner fra motorvejsbro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce