Vejle: Brandfolk fra TrekantBrand Vejle blev kaldt ud efter melding om en mindre forurening ved Andkærvej tirsdag morgen klokken 06.59.
Det viste sig, at en bil eller en lastbil havde spildt olie hele vejen fra Børkop, på motortrafikvejen, igennem Vinding og ud på motorvejen i nordgående retning.
- Vi smed oliesug i de forskellige vejkryds og der, hvor det var glat, fortæller indsatsleder Bo Gøgsig.
Han tilføjer, at når det regner, kræver det ikke ret meget olie på kørebanen, før man kan se en meget synlig oliefilm på overfladen.