Opdigtede voldtægt tæt på Rema: Nu er 22-årig kvinde dømt

Kvinden fortalte politiet, at hun blev voldtaget i et buskads ved Skolegade. Arkivfoto

Opdigtede voldtægt tæt på Rema: Nu er 22-årig kvinde dømt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle: Politiet rykkede talstærkt ud med hunde, da man mandag aften 18. december sidste år modtog en anmeldelse fra en kvinde, som kunne fortælle, at hun omkring klokken 21 var blevet voldtaget i et buskads ved et græsareal nær Rema1000 på Skolegade.

Allerede dagen efter kunne vicepolitiinspektør Carsten Thostrup fra Efterforskningscenter Midt i Vejle dog melde ud, at efterforskningen ledte i retningen af, at der ikke var grundlag for at sigte eller anholde nogen i voldtægtssagen. Snarere tydede det på, at kvinden kunne se frem til en sigtelse for falsk anmeldelse.

Den i dag 22-årige kvinde blev sigtet i sagen, og i sidste uge ved Retten i Kolding blev hun dømt for falsk anmeldelse, idet hun to gange til politiet forklarede 18. og 19. december, at hun var blevet voldtaget.

Sagen blev behandlet som en tilståelsessag, fortæller anklager Camilla Jørgensen, som mødte i sagen. Hun ønsker ikke at gengive kvindens forklaring om, hvorfor hun opdigtede voldtægten.

Dog oplyser anklageren, at den 22-årige kvinde blev idømt en betinget dom på 10 dages fængsel med vilkår om samfundstjeneste. Hun modtog dommen.

Opdigtede voldtægt tæt på Rema: Nu er 22-årig kvinde dømt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce