Politi: Ingen forbrydelse bag dødsfald i arresten

En person blev fredag morgen fundet død i sin celle i Kolding Arrest. Intet tyder på en forbrydelse, oplyser politiet. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard

Politi: Ingen forbrydelse bag dødsfald i arresten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding: En person blev fredag morgen fundet død i sin celle i Kolding Arrest. Intet tyder på, at der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet, fortæller Michael Weiss, politiinspektør i Sydøstjyllands Politi.

Han vil ikke kommentere yderligere, hvordan personen er død, eller hvem det drejer sig om.

- Vi vil ikke udtale os om, hvorfor han er der, og hvem det er, siger han.

Han oplyser desuden, at politiet ikke kommer med flere oplysninger i sagen.

- Vi skal udelukke, at der er sket en forbrydelse, og når det er sket, så er vi færdige, siger han.

Ifølge Randers Amtsavis er der tale om en 37-årig mand, der torsdag blev varetægtsfængslet ved Retten i Randers, sigtet for gentagne voldtægtsforsøg og andre seksuelle forhold end samleje med en mindreårig pige. Overgreb, som ifølge Randers Amtsavis' oplysninger skulle have fundet sted i Randers.

Over for amtsavisen vil politiinspektør Michael Weiss hverken af- eller bekræfte, at der er tale om den 37-årige mand.

Politi: Ingen forbrydelse bag dødsfald i arresten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce