Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Politianmeldelse på vej: Tidligere halformand erkender at have taget 200.000 kroner af kassen

ØSVN-Hallen er hjemsted for diverse sportsudøvelser, men huser i øjeblikket også en sag om muligt underslæb. Arkivfoto

Politianmeldelse på vej: Tidligere halformand erkender at have taget 200.000 kroner af kassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En tidligere formand for ØSVN-Hallen erkender have stukket over 200.000 af hallens kroner i egen lomme. Bestyrelsen agter at indgive en politianmeldelse tirsdag.

Øster Starup: Meget tyder på, at mere end 200.000 kroner, der skulle have gået til at udvikle Øster Starup-Vester Nebel Hallen, er havnet i lommen på en tidligere formand for halbestyrelsen.

På et møde mandag aften besluttede den siddende bestyrelse at politianmelde den tidligere formand for underslæb. Det bekræfter bestyrelsesmedlem Bo Sørensen overfor Vejle Amts Folkeblad og oplyser, at anmeldelsen forventes at være i politiets hænder tirsdag formiddag.

- Det er en rigtig træls situation, og vi er blevet enige om at politianmelde det. Der var ikke andre måder at løse det på, siger Bo Sørensen.

Via et brev fra en advokat, som Vejle Ammts Folkeblad også er i besiddelse af, har den tidligere formand erkendt at have flyttet penge fra støtteforeningens konto og over til sin egen. Præcist hvor mange penge, det drejer sig om, står endnu ikke klart, men bestyrelsen mener, at det i hvert fald drejer sig om et beløb på over 200.000, som efter bestyrelsens vurdering er taget over en to-årig periode.

- Vi vil ikke søge mere i det nu. Vi er ikke revisorer, så nu overgiver vi det hele til politiet, siger Bo Sørensen.

Politiets svar på spørgsmål om bedrageri: Vejle Kommune har indgivet en anmeldelse
Det, vi indtil videre har kunne se, er, at de offentlige midler til hallen er holdt fri
Bo Sørensen, bestyrelsesmedlem

Fandt mistænkelige tal i regnskaberne

Mistanken om, at der skulle være forsvundet penge fra støtteforeningen, opstod efter, den tidligere formand trådte ud af bestyrelsen dette forår og overlod regnskaberne til den nuværende bestyrelse.

- Da vi overtog økonomiposten og begyndte at kigge tallene igennem, kunne vi se, at der var noget, der ikke stemte, så vi begyndte at rode i det. En uge senere kontaktede den tidligere formand bestyrelsen gennem en advokat og erkendte at have taget pengene, fortæller Bo Sørensen om forløbet, som begyndte tilbage i maj.

- Det, vi indtil videre har kunnet se, er, at de offentlige midler til hallen er holdt fri, siger han.

Pengene lader i stedet til at være taget fra støtteforeningen, som den tidligere formand også stod i spidsen for. Gennem reklamesalg tjener foreningen penge ind til hallen, som derefter bruges til at udvikle faciliteterne og aktiviteterne. Den daglige drift kører over et andet budget, som ikke synes at være berørt af sagen.

 

Forhandlede gennem advokat

I tiden efter den forhenværende formands erkendelse har denne og den siddende bestyrelse forhandlet gennem en advokat.

Forhandlingerne har handlet om, hvorvidt det var muligt for at få tilbagebetalt alle de forsvundne penge for derved at finde en hurtig afslutning på sagen, men i sidste ende valgte bestyrelsen en politianmeldelse.

Selvom de mere end 200.000 kroner mangler i budgettet, behøver brugerne af hallen ikke at frygte for fremtiden, understreger Bo Sørensen.

- De sætter os tilbage rent udviklingsmæssigt, fordi støtteforeningens penge skal bruges til netop udvikling, men man skal ikke være bange for, at hallen lukker, siger han.

Vejle Amts Folkeblad har været i kontakt med den tidligere formand, som ikke ønsker at udtale sig på nuværende tidspunkt.