Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Politiet: Liget er ikke endeligt identificeret

Mange mennesker har søgt efter Michal Piotr Sech, som forsvandt i Fredericia natten til den 15. januar. Arkivfoto: Erik Madsen

Politiet: Liget er ikke endeligt identificeret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Liget, der blev fundet i vandet ved Barrit onsdag skal obduceres for endeligt at fastslå dødsårsagen.

 Fredericia: Det er Efterforskning Syd hos Sydøstjyllands Politi, som har ansvaret for efterforskningen af den 28-årige polak Michal Piotr Sech, der forsvandt efter en bytur i Fredericia natten til den 15. januar.

Onsdag blev et lig fundet i vandet ved Barrit, og sent onsdag aften bekræftede vagtchefen, at det var Michael Piotr Sech, som en sejler tidligere på dagen fandt i vandet. Men nu siger lederen af efterforskningen Peter Balsgaard, at liget endnu ikke er endelig identificeret.

- Alt tyder på, det er ham. Tøj og så videre matcher. Men vi kan ikke bekræfte ham som værende endelig identificeret. Vi arbejder med identifikation via fingeraftryk og dna, men der kan godt gå nogle dage, før vi har den endelige identifikation, siger Peter Balsgaard.

Michal-sagen: Frivillige og familie holdt håbet i live

Politiet har bedt om obduktion

Liget, der onsdag blev fundet i vandet, blev kørt til Vejle Sygehus, hvor der skal være ligsyn i dag, torsdag. Politiet har begæret en obduktion, som skal foregå på retsmedicinsk institut i Aarhus.

- Det er for, vi endeligt kan udelukke, om han har været udsat for en forbrydelse, forklarer Peter Balsgaard.

Hvis liget er Michal Piotr Sech, er det drevet fra Fredericia til Barrit. Det er ikke usædvanligt, fortæller efterforskningslederen.

- Det er naturligt på grund af strømforholdene, som er ret stærke. Denne gang er det drevet mod nord, andre gange ser vi, et lig kan drive mod syd eller Fyn, fortæller han.