Politiet: Vi har afhørt flere i pølsevognssag

For blot et par uger siden viste Jane "Bedste" Pedersen avisen skaderne i den pølsevogn, der var ved at blive renoveret efter de første to påsatte brande. Nu har en gerningsmand igen forsøgt at sætte ild til vognen ved Møllevangen på Søndermarken. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Politiet: Vi har afhørt flere i pølsevognssag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afhøringer og tekniske undersøgelser i sagerne om ildpåsættelse mod Byens Pølsevogn på Koldingvej kører, som de skal, ifølge politiledelsen.

Vejle: Ejeren af Byens Pølsevogn, David Allermand, er frustreret efter den tredje ildspåsættelse på godt halvanden måned mod madvognen på Koldingvej.

Det samme er pølsevognens forpagter Jane Pedersen.

Deres vrede retter sig ikke blot mod den eller de gerningsmænd, der bliver ved med at sætte ild til den hvidmalede træbygning nedenfor Møllevangens røde boligblokke. De er stærkt utilfredse med politiets håndtering af sagerne og særligt over den manglende information.

David Allermand overvejer at søge aktindsigt i sagen for at blive orienteret, mens Jane Pedersen efterlyser svar på, om politiet overhovedet har haft nogen inde til afhøring.

Vi arbejder med den hypotese. Men vi er nødt til at se, om det kan være en anden. Der skal være flere indicier og gerne nogle beviser i sådan en sag.
Carsten Thostrup, vicepolitiinspektør, Efterforskningscenter Midt

Tager en snak igen

Hos Efterforskningscenter Midt i Vejle, fortæller vicepolitiinspektør Carsten Thostrup, at efterforskningen af sagen er "i god gænge", og at ordensmagten har foretaget afhøringer i sagen.

- De tekniske undersøgelser og afhøringer kører, som de bør og skal i sager som disse. Jeg kan ikke sige noget om, hvorfor vi ikke har fanget gerningsmanden, men de betjente, der har sagen, har talt med hende (Jane Pedersen, red.) flere gange under efterforskningen. De tager nu en snak med hende igen, for selvfølgelig skal hun føle, at hun er orienteret om sagen. Men som jeg ser det, bliver sagen behandlet, som den skal, siger Carsten Thostrup.

Arbejder med hypotese

Jane Pedersen mistænker selv en bestemt mand for at stå bag ildpåsættelserne. Det drejer sig om en person, som ifølge pølsevognens ejer, er "kommet ud på et sidespor".

Den information har Jane Pedersen givet videre til politiet, og hun undrer sig over, at en sag, der i hendes øjne er ligetil, ikke har ført til anholdelse endnu.

- Han (manden, Jane Pedersen mistænker, red.) er inde i sagen, og vi arbejder med den hypotese. Men vi er nødt til at se, om det kan være en anden. Der skal være flere indicier og gerne nogle beviser i sådan en sag, siger vicepolitiinspektøren.

Politiet: Vi har afhørt flere i pølsevognssag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce