Politiet får flere tip i sagen om 15-årige Caspers forsvinden

15-årige Casper Jonas Møller Sørensen er stadig ikke fundet.

Politiet får flere tip i sagen om 15-årige Caspers forsvinden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere henvendelser i sagen om den 15-årige fra Jelling som politiet efterlyste i går

Jelling: Sydøstjyllands Politi har stadig ikke fået konkrete spor at gå efter i sagen om den forsvundne Casper Jonas Møller Sørensen fra Jelling.

- Vi har fået en del henvendelser efter, vi sendte efterlysningen ud fredag. De peger i flere forskellige retninger - men vi vil stadig meget gerne have, at folk er opmærksomme, lød det fra vagtchef Jesper Brian Jensen sent lørdag eftermiddag.

Ifølge hans kollega Jørgen Lindhardt har politiet blandt andet fået et tip om, at Casper skulle være set i Roskilde.

Politiet ser på sagen med alvor. Ifølge Jesper Brian Jensen er den største bekymring, at den unge Jelling-dreng ikke har givet livstegn fra sig, og at hans mobil er slukket:

- Ifølge familien er det ikke almindeligt. Normalt er han meget aktiv på de sociale medier og er god til at holde kontakt, siger vagtchefen.

Lige nu har efterforskerne svært ved at finde ud af, hvor de konkret skal lede. Det er også grunden til, at de fortsat opfordrer offentligheden til at være opmærksom og kontakte politiet på telefon 114, hvis nogen ved noget:

- Og så håber vi jo også, at Casper selv finder ud af, at han er efterlyst og kontakter os, siger vagtchefen.

Den 15-årige Casper Jonas Møller Sørensen er ifølge beskrivelsen 165-170 centimeter høj og spinkel af bygning. Han er sidst set i Jelling den 7. april, hvor han var iført sort langærmet Hugo Boss T-shirt, blå Cargo Jeans og sorte Nike Air kondisko.

Politiet får flere tip i sagen om 15-årige Caspers forsvinden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce