Politiet fandt slavekontrakt hos tiltalt for seksuel tvang

Tvangssex var en leg, har den tiltalte tidligere forklaret. Dog ønsker han på nuværend etidspunkt ikke at udtale sig i retten. Modelfoto

Politiet fandt slavekontrakt hos tiltalt for seksuel tvang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Slaven skal altid kravle på alle fire" lyder det i den kontrakt, som tiltalt ifølge politiet fik sit kvindelige offer til at underskrive.

Vejle: "Jeg frygter for mit liv lige for tiden."

Sådan lød indledningen i en skriftlig anmeldelse, som en kvinde midt i tyverne sendte til Interpol sidste sommer. Her fortalte kvinden videre, at en mand fra Vejle-området udsatte hende for afpresning ved hjælp af kompromitterende billeder og videoer.

Manden, der afpressede hende, krævede penge og seksuelle ydelser.

"Han er begyndt at sælge mig til sex, fordi jeg ikke har penge," forklarede kvinden i anmeldelsen og skrev, at hun ikke turde gøre andet.

"Han har tvunget mig til at skrive under på en kontrakt, hvor der står, at han nærmest ejer mig."

Må kun kravle

Politiet modtog anmeldelsen 20. juli 2016, og 26. august blev en 21-årig mand fra Vejle-området anholdt og varetægtsfængslet. Hans hjem og computer blev ransaget, og på computeren fandt politiet blandt andet den "slavekontrakt," som den 21-årige havde udformet.

I den stod der blandt andet, at slaven altid skal være nøgen, altid skal kravle på alle fire, aldrig må bruge møblerne, ikke må have nogle grænser og ikke har nogen rettigheder.

Computerens harddisk gemte også på en ønskeliste med forskellige ting, som manden ville have sin slave til at købe til ham.

Politiet fandt også pornografiske billeder og film af anmelderen, men også af tre piger, der viste sig alle at have været under 15 år, da de havde haft samleje med den anholdte.

En leg

Retssagen mod den 21-årige mand strækker sig over fem dage og blev indledt mandag. Det meste af førstedagen var afsat til, at den tiltalte skulle afgive forklaring, men det ønskede han ikke. Derfor sluttede første retsdag allerede ved middagstid.

Inden da læste de to anklagere de forklaringer op, som den 21-årige løbende har givet til politiet og forklaringen fra grundlovsforhøret.

Her forklarede den 21-årige blandt andet, at truslerne mod kvinden var en del af en sexleg, som han mente, at hun var indforstået med.

Tvangssex var også en del af legen, og slavekontrakten skulle hjælpe med til at danne rammerne for legen.

"Jeg troede, hun vidste, det var en leg," skulle den 21-årige have forklaret til politiet.

Tirsdag og onsdag skal de fire forurettede afgive forklaring i sagen. Her bliver dørene lukket for offentligheden af hensyn til deres privatliv.

Politiet fandt slavekontrakt hos tiltalt for seksuel tvang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce