Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Politiet frigiver navn på afdød kvinde fra Børkop

Arkivfoto: Michael Bager

Politiet frigiver navn på afdød kvinde fra Børkop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Midt- og Vestjyllands Politi har frigivet navnet på den 51-årige kvinde, der omkom i et trafikuheld ved Silkeborg i mandags.

Børkop: Politiet i Silkeborg har nu frigivet navnet på den 51-årige kvinde fra Børkop, der omkom i en trafikulykke ved Sejs ved Silkeborg mandag aften.

Den dræbte kvinde er Trine Frank, som blev dræbt på stedet, da hun blev involveret i et sammenstød med en 24-årig kvindelig bilist fra Silkeborg.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi skete ulykken kort før klokken 21.30 mandag aften ved shelterområdet De Små Fisk, hvor den 24-årig kvinde foretog et venstresving ud på vejen fra en parkeringsplads. I samme øjeblik kom Trine Frank kørende på sin motorcykel mod sydøst på Sejsvej.

De to køretøjer stødte sammen, og den 51-årige kvinde fra Børkop blev ifølge politiet dræbt på stedet, mens føreren af bilen slap fra ulykken uden at komme til skade.

Politiet har tidligere udtalt, at de ikke havde mistanke om, at uheldet skyldtes spirituskørsel.

De pårørende til den afdøde blev underrettet mandag aften, men politiet har først kunnet frigive navnet til offentligheden onsdag eftermiddag.

Motorcyklist dræbt i trafikulykke: Ramte ind i 24-årig bilist