Politiet holder ekstra øje: Lad bilnøglerne ligge efter julefrokosten

Arkivfoto: Lars Juul

Politiet holder ekstra øje: Lad bilnøglerne ligge efter julefrokosten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle: Torsdag indledte politiet sine traditionelle landsdækkende spirituskontroller i trafikken forud for julen.

Politiets fokus og kontroller vil især blive rettet mod de store julefrokostdage torsdage, fredage og lørdage i ugerne op til jul. Der vil også blive udført kontroller på søndage, hvor man stadig kan være påvirket efter indtagelse af spiritus aftenen forinden.

I hele uge 50 indgår kontrollerne desuden i det fælleseuropæiske færdselspolitisamarbejde TISPOL.

Men ikke nok med det. Også 1. og 2. juledag, hvor julefrokosterne typisk står i familiens tegn, er politiet klar til at kontrollere, om bilisterne har alkohol i blodet.

Udover spirituspåvirkning vil der også ske kontrol af, om førerne er påvirkede af narkotika eller medicin.

De landsdækkende julespirituskontroller vil løbe frem til og med onsdag den 26. december 2018.

Ved de tilsvarende julespirituskontroller i 2017 blev i alt 275 bilister på landsplan sigtet for spirituskørsel og 180 for at være påvirket af narkotika eller medicin under kørslen.

Derudover blev der registreret 62 trafikulykker, hvor spiritus kan have været en medvirkende årsag til ulykken samt 11 ulykker, hvor føreren blev mistænkt for kørsel i narko- eller medicinpåvirket tilstand.

Politiets gode råd

Rigspolitiet har en række anbefalinger for at hindre spirituskørsel:

  • Fortæl ham eller hende, at du har det skidt med, at han/hun kører
  • Forsøg at tale ham/hende fra at køre og tag eventuelt bilnøglerne
  • Allier dig med andre, så I er flere, der kan støtte hinanden
  • Ring efter en taxa og lån eventuelt ham/hende penge til taxaen
  • Tilbyd en overnatning
  • Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket
  • Hvis han/hun alligevel kører, så kontakt politiet på telefon 114.

Politiet holder ekstra øje: Lad bilnøglerne ligge efter julefrokosten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce