Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politikontrol: Bødeblokken blev i lommen ved Petersmindeskolen

Politiet stod klar i de mørke morgentimer torsdag morgen ved Petersmindeskolen. Færdselskontrollen var en del af Rigspolitiets landsdækkende indsats. Foto: Yilmaz Polat

Politikontrol: Bødeblokken blev i lommen ved Petersmindeskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var styr på både cykellygter, sikkerhedsseler og hastigheden omkring Petersmindeskolen, da et par betjente kiggede forbi fra morgenstunden.

Vejle: Morgenmørket kombineret med tåge gjorde ikke just skolevejen mere sikker, da elever valfartede til Petersmindeskolen torsdag morgen.

Måske derfor havde færre elever end normalt valgt at tage cyklen til skole denne morgen, hvor politiet gennemførte færdselskontrol på vejene omkring skolen.

Politikommissær Erik Nielsen traf således ikke mange cyklende elever. Men dem, der cyklede, havde til gengæld alle sammen cykellygter og hjelm på.

- Vi så ikke noget, vi kunne pege fingre ad, siger politikommissæren.

Han påtalte dog overfor nogle forældre, der havde børnenes cykler spændt bag på bilen, at de i fremtiden skal huske den tredje nummerplade.

Hans kollega, politiassistent Per Andersen, tilføjer, at han talte med nogle cyklende elever om, at det er uhensigtsmæssigt med magnetlygter på cykelhjulene, fordi de ikke lyser, når cyklen holder stille.

- Og så fik jeg en snak med nogle stykker, som gik over vejen ved siden af fodgængerfeltet, tilføjer Per Andersen.

127 vejlensere kørte alt for stærkt ved skolevejene

Det giver god mening

Færdselskontrollen var en del af Rigspolitiets landsdækkende kampagne, som bliver gennemført i denne uge. Flere skoler i Vejle har da også haft besøg af politiet.

- Kampagnen adskiller sig fra den, vi har ved skoleårets start, fordi vi befinder os i den mørke tid. Derfor er der måske også færre cyklister, og det kan være svært at se, om børnene er spændt fast i bilerne, fortæller politikommissær Erik Nielsen.

Alligevel synes han ikke, at kontrollen er meningsløs.

- Vi kan se, om de har seler på, når de kommer ind på p-pladsen. Og det giver generelt altid mening med kontrol, siger han og uddyber, at politiets kampagner har størst effekt, når de suppleres med løbende kontroller.

Glade for kontrollen

Færdselskontrollen ved Petersmindeskolen blev kombineret med en fartkontrol på de større veje i nærheden.

Denne har politikommissær Erik Nielsen ikke resultatet af endnu, men det er hans vurdering, at der på skolevejen ikke var problemer med for høj fart torsdag morgen.

- Det er måske heller ikke lige en strækning, der appellerer til, at man køre stærkt, mener han.

Hans kollega politiassistent Per Andersen supplerer:

- Der var faktisk nogle forældre, der kom og takkede os for at gennemføre kontrollen, fordi de synes, at alt for mange kører for stærkt omkring skolen.