Sommeren har budt på fem gange så mange naturbrande som sædvanligt

Markbrande har været et tilbagevendende fænomen denne sommer. Arkivfoto

Sommeren har budt på fem gange så mange naturbrande som sædvanligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejsider, marker og skovbunde er blevet mere og mere tørre siden regnen begyndte at udeblive i maj. Den tørre natur har ikke så overraskende givet langt flere naturbrande end de forgangne år.

Vejle: Hele 51 gange er brandfolk blevet kaldt ud til naturbrande i Vejle Kommune de seneste tre måneder.

Dermed overstiger antallet af naturbrande denne sommer fuldstændig antallet af naturbrande de forgangne somre.

Det viser en opgørelse fra Beredskabsstyrelsen, der har optalt, hvor mange naturbrande alle danske kommuner har måttet døje med i år i forhold til de seneste fem år.

Mens der altså fra maj til juli har været 51 naturbrande i Vejle Kommune i år, så lå det gennemsnitlige tal i kommunen på 10 naturbrande i sommermånederne fra 2013 til 2017.

Den travleste måned for de vejlensiske brandfolk har indtil videre været juli. Denne måned alene har budt på 31 naturbrande i år, mens det gennemsnitlige antal de forgange somre har været fire naturbrande i juli.

Juni har taget det procentmæssige største spring i år i forhold til tidligere. De seneste fem år har der kun været én enkelt naturbrand i gennemsnit i juni måned, mens juni 2018 tegner sig for 12 naturbrande i Vejle Kommune.

Naturbrande i sommeren 2018
  • Naturbrande er brande i eksempelvis marker, moser, grøfter eller private haver.
  • Beredskabsstyrelsens tal stammer fra meldinger via 1-1-2 til alarmcentralerne, der registreres som naturbrande. Det validerede antal naturbrande kan afvige en smule fra det her oplyste.
  • Beredskabsstyrelsens foreløbige analyse indikerer, at knap en tredjedel af årets naturbrande på landsplan er opstået i forbindelse med landbrugsarbejde.

Flere naturbrande end gennemsninttet

På landsplan har Vejle Kommune også haft flere naturbrande end gennemsnittet. Der er for hele Danmark opgjort 2.091 naturbrande for perioden maj-juni-juli, hvilket er 3,5 flere end gennemsnittet for samme periode de seneste fem år.

Men her kan Vejle Kommune altså ærgrer sig over at have haft mere end fem gange så mange naturbrande.

Esbjerg Kommune, som Vejle Kommune størrelsesmæssigt kan sammenligne sig med, følger landsgennemsnittet og har haft 3,6 gange så mange naturbrande denne sommer end de forgangne.

Sektionsleder for myndighed og forebyggelse ved TrekantBrand i Vejle, Erik Skallerup, fortæller, at travlheden sætter sine spor blandt brandfolkene.

- Vi har tydeligt kunnet mærke, at der har været mere travlt. Det har slidt hårdt på folk og trukket store ressourcer, siger han.

Sommeren har budt på fem gange så mange naturbrande som sædvanligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce