Tavs 22-årig fik overfladiske skrammer i målrettet skyderi


Tavs 22-årig fik overfladiske skrammer i målrettet skyderi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Meget tyder på, at en intern konflikt er årsag til skyderi i Kalundborg søndag. Skudofferet er udskrevet.

En 22-årig mand var et bevidst mål, da han søndag aften blev ramt af flere skud i Kalundborg.

Det oplyser politiet, der dog ikke har mange spor at gå efter i forsøget på at opklare sagen.

- Gerningsmændene er gået målrettet efter ham, siger Charlotte Tornquist, der er kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vores umiddelbare teori er, at det er en form for intern konflikt. Men vi har lidt udfordringer med at få klarlagt, hvordan episoden er foregået. Der er ikke den store samarbejdsvilje.

Manden blev ramt af skud, da han sad i en bil. Skyderiet fandt sted på Klosterparkvej i nærheden af supermarkedet Rema 1000 kort før klokken 19.30.

Efterfølgende blev manden kørt til en skadeklinik. Først her blev politiet inddraget.

Den 22-årige har på intet tidspunkt været i livsfare, og han er blevet udskrevet med overfladiske skader.

Det er endnu for tidligt at sige, om skyderiet har relation til bandemiljøet. Dog er der tegn på, at det er en konflikt i det kriminelle miljø, som har udløst opgøret.

- At han (den 22-årige, red.) ikke vil udtale sig, tyder på, at det er noget internt. Han ønsker ikke at medvirke til sagens opklaring, siger Charlotte Tornquist.

- Vi søger derfor stadig vidner i sagen. Vi har ikke fået alle oplysninger til at kunne få klarlagt, hvad forløbet har været.

Bilen, som offeret sad i, er blevet fundet af politiet. Den bliver nu undersøgt af teknikere.

Tavs 22-årig fik overfladiske skrammer i målrettet skyderi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce