Teenagere blev frifundet for slag med bat - men dømt for kvælertag og trusler

Arkivfoto

Teenagere blev frifundet for slag med bat - men dømt for kvælertag og trusler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I september trak et vidne sin forklaring tilbage i retten. Derfor blev to vejlensiske drenge frifundet for at have givet jævnaldrende bank med bat.

Vejle: En 16-årig dreng fra Jelling sidder tilbage med en sigtelse for falsk anmeldelse, efter at han under en retssag i september trak hele den forklaring tilbage, som havde sendt to af hans jævnaldrende på anklagebænken.

Han havde oprindeligt forklaret til politiet, at han i december 2017 var blevet overfaldet på Vesterbrogade af de to fyre på 16 og 17 år, som havde givet ham et knæ i hovedet, sparket ham flere gange, slået ham med et aluminiumsbat og truet ham med noget, der lignede en pistol.

Men under retssagen forklarede den 16-årige pludselig, at det var de forkerte personer, han havde meldt til politiet.

Han forklarede videre, at han rent faktisk var blevet overfaldet - dog af nogle andre. Efterfølgende var han af en person blevet givet en liste med fire navne, hvorfra han skulle vælge to, som han ville angive som de skyldige i volden.

Og det havde han så gjort.

Nikkede pedel en skalle

Den 16-årige har nu derfor selv en retssag i vente, imens de to teenagere, som blev beskyldt for volden, endte med at blive dømt mandag - dog for nogle helt andre episoder.

De episoder, der omhandlede sagen fra Vesterbrogade, blev de af naturlige årsager frifundet for.

Men de vejlensiske drenge kunne til gengæld ikke løbe fra en sag fra august 2014, hvor de på Gemmavej i Vejle tog kvælertag og slog på en jævnaldrende fyr.

Forklaringen var, at fyren havde kysset med én af deres venners ekskæreste, og det skulle han straffes for.

Der var et vidne til episoden, som de to voldsmænd opsøgte et par måneder senere og truede, fordi han havde fortalt til politiet, hvad han havde set.

De kaldte ham for "stikker" og have ham slag og spark, så han bøjede flere ribben.

Dette blev de dømt for under retssagen, fortæller anklager Bjørn Dahl Larsen, der mødte i sagen.

To måneder bag tremmer

Den yngste af de tiltalte blev også dømt for, at han 27. august i år nikkede en pedel i Spinderihallerne en skalle.

Det skete, efter at pedellen havde forsøgt at bortvise den 16-årige, fordi han røg inde i Spinderihallerne.

I retten mente han selv, at det var et uheld, at han havde ramt pedellen, men retten mente ikke, at den forklaring var sandsynlig.

Derfor blev den 16-årige idømt fire måneders fængsel, hvoraf de to skal afsones. Han udbad sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.

Den 17-årige blev idømt tre måneders fængsel, hvoraf de to skal afsones. Han valgte at modtage dommen, fortæller anklageren.

Teenagere blev frifundet for slag med bat - men dømt for kvælertag og trusler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce