Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Terror-mistænkts advokat: Nu venter vi på politiet

Advokat Erling Christensen er forsvarer for den terrormistænkte mand. Arkivfoto.

Terror-mistænkts advokat: Nu venter vi på politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 42-årige terrormistænkte fik torsdag sin varetægtsfængsling stadfæstet. Advokat Erling Christensen er forsvarer i den usædvanlige sag, hvor hans klient ikke er sigtet for noget af de danske myndigheder

Vejle: Torsdag middag stadfæstede Vestre Landsret byretten i Koldings varetægtsfængsling af en 42-årig usbekiske mand fra Vejle, som er mistænkt for at medvirke til et terrorangreb på en natklub i Istanbul nytårsnat.

Dermed er der kun tilbage at vente på, hvad myndighederne siger til den tyrkiske anmodning om udlevering, som netop nu behandles, fortæller den mistænktes forsvarer Erling Christensen, der driver selvstændigt advokatkontor i Fredericia.

- Nu må vi vente og se, hvad politiet finder frem til, når man får kigget på det materiale, der skal danne baggrund for, om der er basis for en udlevering eller ej, siger Erling Christensen.

Han indrømmer gerne, at det er en speciel sag at være forsvarer på, da hans klient ikke er sigtet for noget af de danske myndigheder. Den 42-årige har dermed ikke haft mulighed for at erklære sig skyldig eller uskyldig i sagen og beskyldnignerne mod ham.

- Det er lidt specielt, men sagen skal selvfølgelig tages lige så seriøst som andre forsvarssager, siger Erling Christensen, som ikke kan sige ret meget om sagen, da grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.

I sidste ende er det Rigsadvokaten, der skal tage stilling til, om den 42-årige mand skal udleveres til de tyrkiske myndigheder.

IS-sympatisør udpegede mulig terrorist fra Vejle
Udvisningsloven
Hvis et andet land ønsker en dansker eller herboende udlænding udleveret til retsforfølgelse skal en række vilkår være opfyldt.Hvis der er tale om en udlænding, som inden for de seneste to år har boet i det pågældende land, skal lovovertrædelsen som minimum svare til en forseelse som vil give mindst ét års fængsel i Danmark.

For andre, som ønskes udleveret, gælder det, at lovovertrædelsen som minimum skal svare til en forbrydelse, som vil give mindst 4 års fængsel i Danmark.

Udlevering må ikke finde sted, hvis der er fare for, at den pågældende efter udleveringen på grund af sin afstamning, sit tilhørsforhold til en bestemt befolkningsgruppe, sin religiøse eller politiske opfattelse eller i øvrigt på grund af politiske forhold vil blive udsat for forfølgelse, som retter sig mod hans liv eller frihed eller i øvrigt er af alvorlig karakter.

Udlevering må endvidere ikke finde sted, hvis der er fare for, at den pågældende efter udleveringen vil blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Kilde: Lov om udlevering af lovovertrædere