Tv-nævn undersøger om eksiliranere har fremmet terror

Yaqoub al Tostari, Nasser Jabor and Habib Jabor ses her i tv-studiet i Ringsted.

Tv-nævn undersøger om eksiliranere har fremmet terror

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter eksiliranere i Ringsteds omtale af terrorangreb i Iran har tv-nævn valgt at undersøge gruppen.

Radio- og tv-nævnet undersøger, om eksiliranere fra Ringsted har misbrugt tv-tilladelse til at tilskynde til had og fremme terror.

Det oplyser nævnet, der er myndighed på tv-området, ifølge DR Nyheder.

Tilsynssagen er iværksat efter et møde 20. november.

Nævnet tog selv sagen op på mødet, efter at eksiliranerne i en række interviews omtalte et terrorangreb i september mod en militærparade i Iran som et "legitimt mål".

Gruppen af eksiliranere fik ifølge DR Nyheder tilladelsen til at producere tv i Danmark 6. november sidste år.

Men det skal undersøges, om eksiliranerne tilskynder til had eller fremmer terror, når de via satellit og internet sender ud i verden fra eksiliranernes studier i Ringsted og på Sjælland.

Hvis de gør, vil det være i strid med loven.

Heri står der, at tv-producenter ikke må udsende programmer, der fremmer terror eller tilskynder til had på grund af race, køn religion, nationalitet eller seksuel observans. Ligeledes må programmer heller ikke kunne skade børn.

I Danmark producerer gruppen tv under navnet Ahwazna Fonden. Gruppens talsmand, der går under dæknavnet Yaqoub Al Tostari, fortæller, at de sender to programmer om dagen, og de primært sender til seere i Iran.

Han kan godt forstå, at nævnet har indledt en undersøgelse, men afviser, at der er noget at komme efter.

- Det er ikke noget, der bekymrer os. Vi har også forståelse, fordi der har været meget pres på, at myndigheder skal undersøge vores arbejde, siger han til Ritzau.

- Det kommer til at hjælpe os, fordi lige så snart, de er færdige med undersøgelserne, ved alle, at vi arbejder fuldstændig efter den danske lov.

De tre eksiliranere er en del af gruppen ASMLA, der står for Arab Struggle Movement for the Libération of Ahwaz.

De er blevet sigtet for at have hyldet angrebet på en militærparade i september i Iran med deres ytringer.

25 mistede livet ved angrebet.

De nægter sig skyldige.

Eksiliranerne lever under beskyttelse. I oktober kom det frem, at PET mener, at en iransk efterretningstjeneste havde planer om et attentat mod eksiliranerne i Ringsted.

Tv-nævn undersøger om eksiliranere har fremmet terror

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce