Vejlenser bankede sin bekendte med en øldåse: Nu er han dømt

Dåsen gik i stykker, da den 45-årige bankede den ind i hovedet på sin bekendte. Arkivfoto

Vejlenser bankede sin bekendte med en øldåse: Nu er han dømt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle: Det har kostet en 45-årig vejlenser otte måneders ubetinget fængsel, at han i løbet af sommeren gav to af sine mandlige bekendte et lag tæsk.

Tæskene var faktisk så voldsomme, at anklagemyndigheden kategoriserede dem under vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, og dommen faldt tirsdag ved Retten i Kolding.

Her blev den 45-årige kendt skyldig i, at han den 23. juni dukkede op på én af sine bekendtes adresse, mens vedkommende lå og sov på sofaen. Den 45-årige satte sig oven på ham, slog ham flere gange i hovedet og på kroppen, hvilket fik manden til at falde ned fra sofaen. Nu sparkede den 45-årige flere gange til ham, mens han lå på gulvet, og tog blandt andet også kvælertag på ham.

Den 3. juli om aftenen lod den 45-årige sin vrede gå ud over en anden bekendt, som han opsøgte på Vejle Banegård. Han blev slået med en uåbnet halvliters øl, som gik i stykker ved slaget. Herefter blev manden slået og sparket flere gange, mens han lå på jorden, hvilket gav behandlingskrævende skader, som det står beskrevet i anklageskriftet.

Ud over de to voldsforhold blev den 45-årige også dømt for indbrudsforsøg hos Kirkens Korshær på Flegmade 23. juni og for besiddelse af euforiserende stoffer i form af hash og heroin, som politiet fandt på ham efter voldsepisoden 3. juli.

Mødende anklager Lenette Skak fortæller, at manden tog betænkningstid i forhold til, om han ønsker at anke til landsretten.

Vejlenser bankede sin bekendte med en øldåse: Nu er han dømt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce