Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Voldsdømt rapper fra Vejle slipper for tillægsstraf

Arkivfoto

Voldsdømt rapper fra Vejle slipper for tillægsstraf

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beviserne mod ung Vejle-musiker holdt ikke, så retten endte med at frifinde rapper for knivtrusler og indbrud.

Vejle: Han er blevet kaldt en frontløber i dansk raps nye generation, men i øjeblikket afsoner en 22-årig vejlenser en længere straf i statsfængslet Enner Mark for flere grove voldsforhold.

Dog fik den 22-årige musiker et afbræk fra hverdagen i fængslet, da han for nylig skulle møde i Retten i Kolding på grund af en sag fra 2. juli sidste år.

Her var han tiltalte for at have truet en kvinde med en kniv i kvindens bil i Vejle, at have brudt ind i en lejlighed på Bleggaardsgade, samt at have stjålet en iPhone og et sæt nøgler på Damhavens Spisehus, hvor han også blev fundet i besiddelse af en kniv på over 12 centimer.

For få beviser

Kvinden, som var blev truet med en kniv, forklarede i retten, at hendes bil den pågældende dag var punkteret. Hun var i færd med at lede efter et reservehjul, da der kom en mørk person i en mørk jakke hen til hende. Hun troede, han henvendte sig for at hjælpe hende, men i stedet endte det med, at han sprøjtede med cola inde i bilen og pegede på hende med en kniv, hvorefter kvinden stak af til fods.

Beboeren i lejligheden på Bleggaardsgade kunne tilsvarende fortælle, at han pludselig opdagede en mørklødet person i sit hjem, som blandt andet kastede lejlighedens PH-lampe efter beboeren, inden han stak af igen. De to episoder fandt sted inden for omkring ti minutter mellem klokken cirka 15.55 og 16.05.

Begge vidner mente, at gerningsmanden godt kunne være den tiltalte, men da der ikke var nogle objektive beviser for, at dette skulle være tilfældet, og fordi den 22-årige nægtede al kendskab til truslerne og indbruddet, blev vejlenseren frikendt for disse to forhold.

Til gengæld blev han dømt for tyveriet i Damhavens Spisehus, der skete klokken cirka 16.15, samt for våbenbesiddelse. Begge forhold, som han kunne erkende.

Retten vurderede dog, at der ikke skulle gives en tillægsstraf til den fængselsstraf, som den 22-årige i forvejen afsoner. Han kunne derfor nøjes med at få konfiskeret sin kniv . Desuden skal han betale sagens omkostninger.