Bülows personlige beretning om kærligheden til en voldelig og fordrukken far: - Kære far ...

Louis med sin storebror i Hejnsvig. Privatfoto.

Bülows personlige beretning om kærligheden til en voldelig og fordrukken far: - Kære far ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Louis Bülow, forfatter og historiker, kom i plejefamilie i Hejnsvig som seksårige - væk fra en voldelig far og hans faste følgesvend sprutten. Dette er Louis Bülows personlige beretning om at bryde kontakten sin far, elske ham og den dag i dag håbe engang at kunne tilgive ham.

Jeg skruer tid og sted tilbage til en forårsdag for godt fem årtier siden til Fredens Kirkegård i Svendborg. Tilbage til lyden af sorgløst legende børn og munter fuglekvidder i et væld af grønne farver, blomster og dufte.

I en næsten forstemt atmosfære af liv tæt forbundet med døden var en elsket mor til tre sønner netop stedt til hvile på den smukke kirkegård. En lille gruppe familiemedlemmer stod tilbage og skuttede sig i forårskulden efter at have taget vemodigt afsked med en sidste tak.

Vi tre drenge - mine to store brødre og jeg selv - var med den dag og skulle aldrig glemme vort sidste farvel til mor. Blandt velfriserede stier og gravsteder søgte mine tanker dengang tilbage i erindringen - tilbage til ham der, egentligt uden at ville det havde fået min mor til at give op.

Louis Bülows biologiske mor, tv., og hans moster Kathrine i Hejnsvig. /Privatfoto
Louis Bülows biologiske mor, tv., og hans moster Kathrine i Hejnsvig. /Privatfoto

Det var dig, far

I mange år holdt hun ud og stod distancen, min mor, men på et tidspunkt måtte hun - ødelagt på liv og sjæl - flygte fra dig og sit mareridt af et ægteskab. Hun søgte i al hast sammen med sine to yngste drenge tilflugt på et husmandssted på Hejnsvig Mark hos sin trofaste og ukuelige søster Kathrine, der som altid stod klar til at tage os alle under sine stærke vinger. Aldrig bange for at kalde brødre og naboer til hjælp, når du var på spritten - og dermed krigsstien.

I Hejnsvig følte vi os i nogenlunde sikkerhed, men endnu i dag kan jeg have mareridt om den nat, du med et jagtgevær i hånden beruset ravede rundt på gårdspladsen og skreg, at mor skulle komme ud til dig med min bror og mig.

Far, kun få år senere fik angsten for dig, utrygheden og bristede illusioner mor til at give op, og flere gange forsøgte hun at tage sit eget liv, hvor min storebror fandt hende i tide. Hun døde for egen hånd i maj 1965 netop i Svendborg, kun 43 år gammel.

Inkarneret sømand

Tankerne søger tilbage til en avisforside fra fredag den 13. november 1953. Det gamle udklip er gulnet og falmet af ælde, og udover en stor overskrift om den tyske forbundskansler Konrad Adenauer er der sat fokus på et røveri i det rå miljø på Fiskerihavnen i Esbjerg - en beskeden notits under overskriften Blev slået ned og udplyndret.

Om natten var en lokal håndværker brutalt blevet slået ned og frarøvet sin tegnebog med 150 kroner, men politiet havde fået anholdt to gamle kendinge som sigtet for overfaldet. Med ordene i avisnotitsens næste linje toner konturerne af en helt anden slags skæbnefortælling frem: - Den ene sigtede, M. Bülow, har erkendt sig skyldig.

På det tidspunkt var jeg kun en lille dreng på fire år og boede sammen med min ene storebror, min mor og far i én af de almennyttige lejligheder på tredje sal på Ingemanns Alle i Esbjerg.

Du var inkarneret sømand med en barsk livsstil med druk og værtshusturnéer, der tærede på familien. Du havde mange farver på paletten. En søulk med tatoveringer, der kunne fortælle historier, skrøner og eventyr om havets magi og livet på verdenshavene. Jeg har senere fået fortalt, at en tur med dig ned ad Memory Lane kunne sætte mere end fut i fejemøget på stamværtshuset.

Men far, med dine uforløste drømme og forhåbninger i bagagen trak du store renter, ikke alene på dig selv men også på din familie. Alt for store renter. Du havde mere end svært ved at holde sammen på vores tilværelse, og du - og dermed os alle fire - havnede i en social deroute med endestation på samfundets skyggeside.

Kærligheden kendte inden grænser

Andre mennesker opfattede dig måske bare som en sølle småforbryder, en fyldebøtte og uansvarlig drukmås, men for mig var du min dejlige far, som jeg dengang elskede med en trofast og ubetinget kærlighed.

Også selv om du en gang imellem gik helt i sort, når du for alvor havde været på turné og bogstaveligt talt været ved at vælte hele byen. Du tog min storebror på seks år og mig i kravetøjet for at holde os ud over altanen på tredje sal. Du truede med at give slip for at få mor til at hoste op med penge til bajere. Om det så var de sidste husholdningspenge til resten af måneden.

Dèr i en lejlighed i Esbjerg sad vi så uden mad og penge og kunne næsten føle os som manden på risten, der mættede sig ved duften fra de riges bord, fasanen i flugten og lammet i asparges med bourgogne og bordeaux.

Men far, du fik altid skyllet efter med en flok bajere, en halv abe og et par gibbernakker.

Alligevel kendte min kærlighed til dig ingen grænser. Også selv om politiet fra tid til anden stormede lejligheden midt om natten, og en flok betjente slæbte dig ned ad tre etagers trapper for at få dig stuvet væk i en fængselscelle. Alt imens to små drenge i nattøj stavrede bagefter, mens de grædende kaldte på deres far ...

Afholdt og populær i fængslet

På et tidspunkt måtte de sociale myndigheder gribe ind, og jeg kom som seksårig til min nye plejemor, Anne-Lise i Hejnsvig, hvor jeg skulle få en ganske vidunderlig barndom og opvækst. Mange år senere, da jeg fyldte 21 år, modtog jeg et langt brev fra dig, far, men da havde jeg for længst besluttet aldrig mere at have nogen kontakt med dig.

Du var et helt andet menneske, når du kunne holde dig væk fra nattelivet i Esbjergs minefelt med dets sprut, værtshuse og beverdinger, hvor du ellers i årevis var at finde som fast bestanddel. Når du fra tid til anden havde fået styr på druk og dæmoner, var du godheden selv, du elskede mor og os drenge og ville gøre alt for os.

I de forskellige fængsler og arbejdshuse, hvor du sad igennem årtier for vel nok mindre kriminalitet, var du meget afholdt og populær hos fængselsbetjente, vagtmestre, deres familier og ikke mindst deres børn.

Du havde siddet så længe i Sdr. Omme Arbejdshus, at når du efter et fængselsophold blev løsladt, blev du hver gang fulgt til togstationen i Sdr. Omme af en hale af fængselsbetjentenes børn, der var rigtigt kede af at vinke farvel til dig.

Da vil fortællingen, at du altid lænede dig ud af vinduet i togets kupé, vinkede tilbage og med et bedrøvet smil sagde de trøstende ord: "I skal ikke være kede af det - jeg kommer snart igen."

Efter mange år bag fængslets trygge mure var du begyndt at føle frygt og usikkerhed overfor den virkelige verden med dens jag, stress og overhalingsbane. Måske var du bange for ikke at passe ind; for ikke at høre hjemme.

Du bad engang fængselsmyndighederne om frivilligt at måtte blive genindsat, men fik afslag. Da kunne det ske, at du kort tid efter din løsladelse under stor ståhej begyndte at baldre butikkernes vinduer på Strøget i Esbjerg. Når betjentene førte dig væk for at sætte dig i arresten, havde du altid et stort smil over hele femøren ...

Kære far, du døde for mere end tre årtier siden. Tilbage står mindet om en far, jeg stadig holder af - og håber engang at kunne tilgive ...

Bülows personlige beretning om kærligheden til en voldelig og fordrukken far: - Kære far ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce