Nej, vi er ikke et land med ulighed


Nej, vi er ikke et land med ulighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Henrik Dahl, MF, Liberal Alliance, Ribe
HOUGAARD NIELS/Hougaard Niels
Danmark Debat. 

Ulighed: Der findes gode grunde til at tro, at Rusland vil blande sig i det valg, vi skal have i Danmark senere på året. Det har de gjort tidligere i andre vestlige lande. Og metoden er altid den samme: At skabe total forvirring om, hvad der er sandhed og hvad der er løgn.

Men det er ikke kun russerne, der spreder kaos. Fra Socialdemokratiet og ud mod venstre side af det politiske spektrum kan man også være med. Så meget, at jeg vil tillade mig at sige, at det er en af den danske venstrefløjs specialiteter.

Tag for eksempel venstrefløjens præmis om, at ulighed er et meget voldsomt problem i Danmark. Danmark er medlem af de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Her opgør man årligt ligheden i alle medlemslandene ud fra den såkaldte gini-koefficient. Det er et mål for, hvordan indkomsterne er fordelt. Hvis en mand tjener alle pengene, er gini-koefficienten 1. Hvis alle tjener præcis det samme, er den 0. Ifølge den seneste statistik, deler Slovenien og Slovakiet førstepladsen med en gini-koefficient på 0,24. På andenpladsen kommer Tjekkiet med 0,25. Og på en delt tredjeplads (sammen med Norge, Finland og Island) kommer så Danmark med 0,26. Gennemsnittet for hele OECD er i øvrigt 0,32.

Så sandheden er ikke, at Danmark er et meget ulige land. Sandheden er, at vi kommer på tredjepladsen over lande, der er meget lige. Ganske vist må vi dele med Norge, Finland og Island - men alligevel. I virkeligheden er det ikke så mærkeligt, at Danmark er så lige. OECD har nemlig også nogle anbefalinger til, hvordan man undgår ulighed. De lyder på, at man skal have progressiv beskatning; et velordnet arbejdsmarked; fri og lige adgang til uddannelse og høj erhvervsdeltagelse for kvinder. Dette er ting, der er indført i Danmark for årtier siden (og som ingen kunne drømme om at afskaffe). Så ikke mærkeligt, vi er sådan et lige land.

Venstrefløjen siger også, at der bliver skåret ned. Det passer ikke. År for år stiger det offentlige forbrug en lille smule. De senere år med omtrent en halv procent om året. Det betyder ikke, at der ikke findes enkeltområder, hvor der skrues lidt ned for blusset. Men taget under et, så vokser det offentlige forbrug altså.

For blot at give et enkelt eksempel: Pr. indbygger i Danmark, er sundhedsudgifterne siden år 2000 og frem til 2017 steget med 56 procent. Det betyder, at vi i dag bruger knap 10 procent af bruttonationalproduktet på sundhed, hvor vi for små tyve år siden brugte cirka otte.

Det er næsten ligegyldigt, hvor man ser hen: Billedet er det samme. Det er måske ikke helt rigtigt at sige, at de røde partier lyver, når de taler om kongeriget Danmarks sande tilstand. Men der bliver fordrejet, og fordrejet, og fordrejet.

Der er ikke 17 procents helt uforklarlig forskel på mænds og kvinders lønninger, som venstrefløjen ynder at sige. På den del af arbejdsmarkedet, der er dækket af en overenskomst, modtager mænd og kvinder præcis den samme løn for det samme arbejde. Og samlet set er der nogle ganske få procent af forskellene, det stadig ikke er lykkedes forskerne at redegøre for. Det er ikke nød og elendighed at være offentligt ansat. Store personalegrupper som sygeplejersker og lærere ligger (væsentligt) over medianlønnen i Danmark. At være borgerlig politiker i Danmark, er i væsentligt omfang at skulle kæmpe imod venstrefløjens fordrejninger af sandheden. Det er en kamp, vi gerne tager. Men det er vigtigt, at borgerne ved, at venstrefløjen fylder danskerne med halve sandheder og kvarte løgne.

Nej, vi er ikke et land med ulighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce