Provinsturisme vinder frem, men potentialet er større


Provinsturisme vinder frem, men potentialet er større

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd
Billede
Danmark Debat. 

Turisme: Det er ikke København, der tiltrækker hovedparten af de udenlandske turister, der hvert år kommer til Danmark - tværtimod. Over halvdelen af turisterne overnatter nemlig i landdistrikterne, uden for de største byer, viser en ny opgørelse fra Eurostat.

De nye tal stemmer godt overens med det faktum, at kyst- og naturturisme trækker det største læs, når det handler om feriegæster. Mange af overnatningerne har været i kommuner langs de danske kyster, hvor turismen er en særdeles væsentlig indtægtskilde og jobskaber. Kommuner som Ringkøbing-Skjern, Varde og Frederikshavn, som er en del af Danmarks største turistdestination, Vestkysten, samt Vejle Kommune er alle en del af Landdistrikternes Fællesråd, og bidrager med en turismeomsætning på ca. 9,2 mia. kr. årligt. Det betyder bl.a. overnatninger i sommerhuse, på campingpladser og hoteller, besøg på restauranter og indkøb i den lokale dagligvarebutik, der er afgørende for udvikling, omsætning og ikke mindst beskæftigelse i provinsen.

Der er ingen tvivl om, at turisme er et afgørende væksterhverv for landdistrikterne. Men der er det "men", at vi langt fra er sikre på, at den udvikling vil fortsætte. På trods af turisternes åbenlyse lyst til at se andet og mere en Den lille Havfrue, er der nemlig stadig et uudnyttet potentiale uden for de største byer, ikke mindst på den jyske vestkyst og på de danske småøer. De muligheder kan og skal politikerne på Christiansborg gribe, for ud over øget omsætning og beskæftigelse kan det på sigt medvirke til øget bosætning i de dele af landet, der har allermest brug for det.

Derfor vækker det bekymring, at regeringens finanslovsforslag viderefører en særlig indsats for turisme i hovedstadsområdet med en bevilling på 43, 3 mio. kr. årligt til Wonderful Copenhagen, samtidig med at de små lokale turismeorganisationer i realiteten må lade livet, når indsatsen skal samles i en række nye destinationssamarbejder. Tilmed vil de landsdækkende midler til "lokal og tværgående turismeprojekter" blive reduceret, så der fremadrettet kun er 40 mio. kr. til rådighed for landets turismedestinationer i en samlet pulje, samt 10 mio. kr. til øerne. Det vil betyde mindre turismefremme og potentielt færre turister og mindre omsætning hos de lokale virksomheder i landdistrikterne. Det hænger på ingen måde sammen med de nationale mål om et Danmark i balance.

I stedet for at lukke ned er der brug for flere midler til fælles branding og udvikling af tilbuddene til dem, der vælger at holde ferie uden for de største danske byer. Ud over Vestkystturismen er der også store potentialer inden for det, vi kalder 'mikroturisme' som bondegårdsferie, bed and breakfast og lokale attraktioner. Det er måske ikke dem, der i første omgang får turisten til at kigge på Danmark, men det er bestemt den type af ferie, der er med til at forlænge turisternes ophold og give dem lysten til at komme igen.

Vores forslag er derfor: Opprioriter turismeindsatsen uden for hovedstaden. Det er det, turisterne vil have.

Det harmonerer godt med det vækstmål for dansk turisme, som regeringen har stillet op i den nationale turismestrategi: Ambitionen er, at antallet af overnatninger i dansk turisme skal vokse med tre procent årligt frem imod 2025. Det vil betyde mere lokal vækst i landdistrikterne.

Provinsturisme vinder frem, men potentialet er større

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce