Vi gør noget godt for sundhedsvæsenet - at påstå noget andet er forkert


Vi gør noget godt for sundhedsvæsenet - at påstå noget andet er forkert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jane Heitmann, MF, sundhedsordfører, V
FT_Jane_Heitmann
Danmark Debat. 

Kritik: Avisen Danmark bragte for nylig et længere interview med Britta Schall Holberg, som ikke mener, at Venstre er "der, hvor hun synes, det skal være. " Hun begrunder sin kritik ved at nævne en række nedskæringer, blandt andet i sundhedsvæsenet. Britta skal naturligvis være velkommen til at være utilfreds med Venstre, hvis det er sådan, hun har det, men præmissen er ganske enkelt faktuel forkert. Lad mig indledningsvist nævne, at en svensk tænketank sidste år vurderede det danske sundhedsvæsen som Europas tredjebedste sundhedsvæsen. Kun overgået af Schweiz og Holland.

Venstre har haft regeringsansvaret i omkring 14 af de sidste 18 år. Også i den periode har Britta Schall Holberg bidraget med en vigtig indsats som medlem af Folketinget.

Det er helt forkert, at male et billede af et sundhedsvæsen, som er ramt af massive nedskæringer. Siden folketingsvalget i 2015 er sundhedsvæsenet løftet med over seks milliarder kroner ekstra.

Britta Schall Holberg harcelerer bl.a. over "to-procents-besparelses-krav" i sundhedsvæsenet. Hvad Britta Schall Holberg dog helt glemmer at nævne er, at regeringen har valgt at afskaffe produktivitetskravet på sygehusene fra 2019. Produktivitetskravet er et krav, som har eksisteret, siden Poul Nyrup Rasmussen var statsminister, og nu har regeringen - med Venstres sundhedsminister Ellen Trane Nørby i spidsen - valgt at fjerne dette besparelseskrav. Det har høstet megen ros.

Mit budskab til Britta Schall Holberg er derfor, at det er helt fair at have den holdning til Venstres politik, som man nu engang har. Og der er bestemt ting i sundhedsvæsenet, der kan og skal blive bedre. Det er jo derfor, at vi i Venstre ønsker en reform af sundhedsvæsenet, så vi bl.a. gør op med geografisk ulighed og sikrer endnu bedre behandlingsmuligheder for f.eks. ældre patienter med kroniske lidelser. Men lad fakta være fakta. Og at påst,å at Venstre ikke prioriterer det danske sundhedsvæsen, er ganske enkelt ikke korrekt.

Vi gør noget godt for sundhedsvæsenet - at påstå noget andet er forkert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce