Jordnær havebog: Hvor svært kan det være?


Jordnær havebog: Hvor svært kan det være?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havebog: Vi har glemt elementære ting, vi kan lære i haven.

Udviklingen inden for indretning og etablering af haver er et anliggende, flere og flere med hus og have overlader til professionelle. Tendensen gælder i øvrigt ikke kun haver, men også en lang række områder. Et enkelt eksempel er at have sin personlige shopper, når der skal købes tøj. Vi vil gerne være perfekte, og det at være det er ikke altid let at leve op til.

Det er selvfølgelig også dejligt at få anlagt sin have af andre. Man undgår måske mange fejl, og har man en havemand eller kvinde, der passer haven, slipper man for bekymringer. Til gengæld er der så noget væsentligt, man går glip af.

Lotte Bjerke har skrevet bogen "Slip haveglæden løs".

Bogen gør op med den perfekte have. At sætte andre til at etablere og passe sin have betyder, at rigtig meget almen viden går tabt. Der bliver skabt berøringsangst for det helt jordnære, så mange tror, de mangler grønne fingre, men man behøver hverken det store kørekort til beskæringssaksen, et arsenal af gødninger eller et kæmpeskur til maskinparken for at få en masse haveglæde.

Bare man kan tolerere at have jord under neglene, kan man komme rigtig langt, og vanskeligere er det altså heller ikke, er Lotte Bjarkes budskab. Dermed er tilgangen til de emner, hun tager op i bogen, også dejlig ukompliceret og afslappet.

"Slip haveglæden løs"

220 sider, 299 kr.

Forlaget Linnea

Spørgsmål man bliver underholdt af

Tilmed også klogere

Hvordan virker en regnorm, er titlen på en ny bog, der netop er udkommet fra forlaget Turbine. Den er fyldt med eksperternes svar på de spørgsmål, som havejere og andre uden have har stillet, men også spørgsmål, som ingen ville tro, man stillede.

Et af dem er for eksempel spørgsmålet om, hvordan en regnorm virker. Andre er måske mere ligetil, som for eksempel "Kan frø spredes gennem vand?", eller "Hvilket dyr, producere den bedste gødning?"

Hvorfor kan man slå græs, men ikke andre planter? Hvad sker der, hvis aldrig jeg slog plænen? Hvorfor er nogle gulerødder lige, mens andre er krumme? Kan det gavne man taler med sine planter? Er luften inde i en peberfrugt den samme som udenfor?

Kan du svare på alle de spørgsmål, så er bogen måske ikke noget for dig, men kan du ikke, så vil du måske blive overrasket og forundret, og det er jo også en rigtig god fornemmelse. Underholdende er bogen under alle omstændigheder.

Hvordan virker en regnorm?

Guy Barter

224 sider, 250 kr.

Forlaget Turbine

Jordnær havebog: Hvor svært kan det være?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce