DanePork-sagen: Mere van(d)vid i St. Lihme


DanePork-sagen: Mere van(d)vid i St. Lihme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Egtved Debat. 

Læserbrev: Så kom svaret fra Miljø- og Fødevareministeriet. Ministeren fastslår, at vi ikke er forpligtet til at levere de store mængder vand til Danepork.

Det ene medlem af bestyrelsen i vandværket er direktøren for Danepork, og det er efter formandens udsagn en forudsætning, vandværket har arbejdet ud fra gennem flere år, en forudsætning, som således er ulovlig.

Bestyrelsen har vildledt vandværkets medlemmer.

Vejle Kommune har gennem hele processen været orienteret omkring den manglende godkendte aftal, og Morten Kristensen (SF) spurgte borgmesteren på byrådsmødet, om denne aftale forelå og var godkendt af kommunen. Borgmesteren svarede: "Jeg stoler på vores jurist".

Vi har fra Bo Uttrup modtaget følgende svar. "Som beskrevet i min mail af 30. november 2018, kræver det ikke en særlig aftale, når man ikke fraviger "det normale". Det er glædeligt at læse i VAF, at Bo Uttrup nu har fået en anden opfattelse af sagen; men også undrende, at vi har været i dialog med Bo Uttrup siden oktober, og alligevel har Vejle Kommune arbejdet videre med vandværkets planer.

Vi sendte mail til borgmesteren 5. december 2018. Han har svigtet sit ansvar som borgmester, da han helt har undladt at svare. Det burde ikke være os som borgere, der skal finde ud af, at der er noget galt, men dem der sidder og forvalter sagen. Hvis de havde sat sig ind i det fra starten, havde det ikke været sådan en suppedas nu.

Vi har fra vandværkets formand modtaget en sms, hvor han skriver, at Danepork er ligeglad med, om det er Danepork eller os, der skal lave vandværket. Hvorfor har DanePork så ikke taget det på sin kappe med det samme?

Hvorfor skal vi som forbrugere i hver husstand kautionere for 50.000 kroner? Der er allerede kommet en stigning på vand. Yderligere en mulig stigning i 2019, hvis Danepork ikke forbruger 100.000 kubikmeter vand.

Hvad vi gennem aktindsigt også har fået oplyst er, at der er budgetteret lejeforhøjelse fra 1500 kroner til 50.000 kroner årligt, hvoraf noget af lejen tilfalder Danepork. El-prisen er budgetteret med stigning på 18.000 kroner årligt.

Diverse reparationer fremover hæfter vi også for, fordi i et I/S selskab hæfter ejerne personligt, solidarisk og ubegrænset for vandværkets forpligtelser.

Tror ikke, at mange Vejle-borgere ville kautionere for dette. Alt dette var vi kommet til at hæfte for, hvis vi ikke havde råbt vagt i gevær.

Det ville klæde Danepork at betale vandværket de penge tilbage, der er brugt, og lave deres eget vandværk. Vi har et nyere vandværk, der ikke er slidt, og stort nok. Men i takt med, at Danepork udvider, så er det ikke stort nok mere. Når man så læser artiklen i om Daneporks store overskud, så giver det ingen mening, at vi skal være med til at dække deres forbrug.

Vi må gå ud fra, at vi kan stole på ministerens svar. Det giver mening, at formanden for vandrådet ikke vil udtale sig. Vi som borgere herude kan nu, som vi ser det, frasige os al økonomisk ansvar i denne sag.

DanePork-sagen: Mere van(d)vid i St. Lihme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce