Den nye værdighedspolitik handler om det gode liv for seniorerne i Fredericia


Den nye værdighedspolitik handler om det gode liv for seniorerne i Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Susanne Bjerregaard Mørck, H.C. Andersens Vej 5, Fredericia, byrådsmedlem (S) i Fredericia Kommune, formand for senior- og handicapudvalget, og F

Billede
Fredericia Debat. 

Læserbrev: Hvad er en værdig alderdom? Hvordan vil vi gerne have det, når vi bliver gamle og måske får brug for hjælp fra andre til at klare dagligdagen?

En værdig alderdom for os er, når vi kan være hovedperson i vores eget liv, og ønsker og muligheder for et meningsfuldt liv bliver understøttet.

På den måde bliver vores livskvalitet så god som mulig.

Men mest af alt håber vi, at vores børn vil besøge os til den tid, og at vi har mange venner og et aktivt, socialt liv. Det kan være med til at holde ensomheden fra døren.

Hvis vi får brug for hjælp til at klare dagligdagen, så tager hjælpen udgangspunkt i, hvem vi er og vores ønsker til et godt liv.

Og bliver vi alvorligt syge, får vores familier og pårørende den hjælp og støtte, som de har brug for.

Vi har en værdig ældrepleje i Fredericia Kommune. Det ved vi, fordi vi har dygtige medarbejdere, som hver dag udlever værdighedspolitikken rundt om i kommunen.

Vi ved det også, fordi vi begge møder utrolig mange fredericianere, der oplever værdighed, når livets afslutning nærmer sig, i den daglige hjælp og i indsatsen mod ensomhed.

Den nye værdighedspolitik, som byrådet lige har godkendt, har vi lavet sammen i senior- og handicapudvalget og seniorrådet.

Værdighedspolitikken dækker hele seniorområdet og bygger grundlæggende på værdier om respekt, ligeværdighed, dialog og samarbejde. Vi sætter mennesket i centrum, og vi understøtter ønsker og muligheder for et meningsfuldt liv.

I Fredericia har vi fokus på vores seniorer som aktive og ressourcestærke fredericianere, der gennem stærke sociale netværk, forebyggelse, teknologi og rehabilitering lever et godt liv.

Hvad der er det gode liv for den enkelte fredericianer, finder vi ud af i dialog med den enkelte, pårørende og vores kompetente medarbejdere.

Sammen finder vi frem til det, der skaber værdi for dig, så vi alle kan leve det hverdagsliv, som vi ønsker.

Samtidig er det afgørende, at fredericianerne kan være sikre på at få hjælp til det, de ikke selv kan klare. Det er et godt og værdigt ældreliv for os.

I Fredericia har vi fokus på vores seniorer som aktive og ressourcestærke fredericianere, der gennem stærke sociale netværk, forebyggelse, teknologi og rehabilitering lever et godt liv.

Den nye værdighedspolitik handler om det gode liv for seniorerne i Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce